Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der skærper kravene om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Reglerne gælder for virksomheder i regnskabsklasse store C og D.
De nye skærpede regler træder i kraft den 1. januar 2023 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
Der er bl.a. tale om ændringer til selskabsloven hvori der er regler for fastsættelse af måltal og udarbejdelse af politikker for at øge det underrepræsenterede køn i ledelsen samt ændringer til årsregnskabslovens bestemmelse vedrørende rapportering herom i årsrapporten.
Nedenfor kan du læse om de væsentligste ændringer i bestemmelserne beskrevet. Der er dermed ikke tale om en uddybende og fuldstændig gennemgang af bestemmelserne, men alene en beskrivelse af væsentlige ændringer.
Selskabslovens § 139 c
I den ind til nu gældende bestemmelse har der været stillet krav om, at en virksomhed omfattet af reglerne skal opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, gældende for de generalforsamlingsvalgte medlemmer og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.
Måltal for øverste ledelsesorgan
Efter den nye lov skal der fortsat opstilles et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i øverste ledelsesniveau. Der er dog nu krav om, at virksomheden skal fortsætte med at stille højere måltal, når det først opstillede måltal er opnået eller når den angivne tidshorisont for den forventede opfyldelse er udløbet. Der skal dermed nu opstilles nye måltal, indtil der er opnået en ligelig fordeling svarende til minimum en fordeling på 60/40.
Lovgivningen fastsætter ikke en tidsmæssig forpligtelse i forhold til, hvornår en ligelig fordeling skal være opnået, men et måltal og den tidsmæssige horisont skal være både ambitiøst og realistisk.
Måltal for øvrige ledelsesniveauer
Som noget nyt skal der nu også opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer, medmindre der allerede er en ligelig fordeling.
Loven definerer to ledelsesniveauer, der bliver omfattet af denne bestemmelse for ”øvrige ledelsesniveauer”.
Første ledelsesniveau vedrører direktionen og de personer, der organisatorisk er på ledelsesniveau som direktionen. Der kan fx være tale om personer med titel af direktører, der ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen.
Andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som referer direkte til det første ledelsesniveau. Der kan fx være tale om teamledere, afdelingsledere og lignende.
Også for måltal for de øvrige ledelsesniveauer skal virksomheden fortsætte med at fastsætte nye måltal, indtil der er opnået en ligelig fordeling svarende til minimum en 60/40 fordeling.
Koncernforhold
Det slås nu fast i bestemmelsen, at hvis et moderselskab udarbejder koncernregnskab skal beregningen af om moderselskabet bliver omfattet af bestemmelserne, foretages på baggrund af koncernregnskabet. Det vil sige, at en modervirksomhed der fx har en størrelse svarende til klasse B, men hvor der aflægges et koncernregnskab svarende til regnskabsklasse stor C, så bliver moderselskabet omfattet af bestemmelserne.
Tidligere var der mulighed for at dattervirksomheder, der var omfattet af reglerne på grund af at dattervirksomheden var en klasse stor C, kunne undlade at medtage redegørelsen i sin egen årsrapport og i stedet for henvise til koncernregnskabet, hvori redegørelsen kunne medtages for den samlede koncern.
Denne mulighed er nu fjernet i loven. Det betyder, at alle selskaber i en koncern, der er regnskabsklasse stor C og dermed omfattet af bestemmelserne, hver især skal udarbejde og medtage en redegørelse i deres egen årsrapport. Det er dermed ikke længere muligt at udarbejde en redegørelse på koncernniveau.
Som følge heraf er der ikke længere krav i ÅRL om, at der kan gives en samlet redegørelse for koncernen i ledelsesberetningen for koncernregnskabet.
Årsregnskabslovens § 99 b
De skærpede krav i selskabsloven medfører, at der sker en udvidelse af kravene om rapportering for henholdsvis måltal og politikker vedrørende det underrepræsenterede køn.
Redegørelsen for måltal og politikker vedrørende det underrepræsenterede køn skal nu bl.a. indeholde en oversigt med en række nye informationer og nøgletal.
I oversigtsform skal der nu præsenteres følgende nøgletal og oplysninger:
- Det samlede antal generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.
- Det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.
- Sammenligningstal på ovennævnte for de foregående 4 år
Herudover skal i oversigten ligeledes præsenteres følgende oplysninger
- Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i øverste ledelsesorgan, og årstal for hvornår måltallet forventes opfyldt.
- Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer, og årstal for hvornår måltallet forventes opfyldt.
- Sammenligningstal på ovennævnte for de foregående 4 år
I tilknytning til oversigten skal der oplyses om status for opfyldelsen af måltallet vedrørende det øverste ledelsesorgan, de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og hvis det er relevant, at måltallet ikke er opfyldt.
Ligeledes skal der i redegørelsen, som hidtil gives en beskrivelse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer. Denne del af redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af det væsentligste indhold af politikkerne, de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at opnå måltallet og for at omsætte sin politik til handling.
Der skal ligeledes gives en status for opfyldelsen af måltallet vedrørende de øvrige ledelsesniveauer og hvis relevant, at måltallet ikke er opfyldt.
Hvis en virksomhed på balancedagen har en ligelig kønsmæssig fordeling i enten det øverste ledelsesorgan eller på de øvrige ledelsesniveauer skal der oplyses herom. Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 eller det antal/pct., som ligger tættest på 40 pct eller 60 pct.
Placering af redegørelsen
I den tidligere bestemmelse var der mulighed for, at rapporteringen vedrørende kønsfordelingen i ledelsen, udover at kunne placeres i ledelsesberetningen ligeledes kunne placeres i en selvstændig rapport på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning i årsrapporten.
Dette er nu skærpet således, at det ikke længere er muligt at placere redegørelsen på hjemmesiden eller i en supplerende beretning. Der er nu alene mulighed for at redegørelsen præsenteres i ledelsesberetningen i årsrapporten.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Første gang en virksomhed bliver omfattet af bestemmelserne i SEL § 139a og ÅRL § 99b skal de oplysninger, der skal gives jf. ÅRL § 99b, kun gives for det pågældende regnskabsår. I de efterfølgende år skal redegørelsen herunder oversigten med oplysninger tilføjes med et sammenligningsår, således at oversigten og redegørelsen er fuldt udbygget med de krævede sammenligningstal efter 5 år.
For virksomheder der allerede er omfattet af de nugældende bestemmelser, er der indført en overgangsbestemmelse vedrørende den 5 års oversigt, der skal indgå i den samlede redegørelse i ledelsesberetningen. Det betyder, at i det første regnskabsår efter 1. januar 2023 skal oversigten alene indeholde oplysninger for det pågældende regnskabsår. I de efterfølgende regnskabsår bliver der herefter lagt et år til i oversigten således, at der efter 5 år er en oversigt med 4 års sammenligningstal.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.