Ved I, hvad der driver udviklingen på førtidspensionsområdet?

Fra 2020 til 2025 er kommunernes samlede udgifter til førtidspension steget med 27,6 pct., svarende til 8,5 mia. kr. Samtidig er førtidspensionens andel af kommunernes udgifter til overførsler vokset fra ca. 23,5 pct. i 2020 til 30,0 pct. i 2025. BDO hjælper kommuner med at kombinere registerdata, kommunale data og faglig viden, så udviklingen på førtidspensionsområdet kan forklares mere præcist – og omsættes til konkrete ledelses- og prioriteringsbeslutninger.

Men selv om de fleste kommuner følger udviklingen tæt, er det langt fra altid klart, hvad der egentlig driver den. Når udviklingen diskuteres, sker det ofte med udgangspunkt i antal førtidspensionister, tilgang, afgang og udgifter. Det giver et billede af, hvad der sker, men sjældent hvorfor det sker.
I mange kommuner tager drøftelserne om førtidspension afsæt i enkeltsager, lokale erfaringer eller enkelte nøgletal. Det giver vigtige perspektiver, men det er sjældent nok til at forklare, om udviklingen skyldes lokale indsatsmønstre, ændringer i målgrupperne eller strukturelle rammevilkår. Derfor bliver det også vanskeligt at vurdere, hvor kommunens reelle handlerum ligger – og hvor en styrket indsats faktisk kan forventes at gøre en forskel.

Hvad driver egentlig udviklingen?

Vores erfaring er, at mange kommuner mangler et samlet og databaseret billede af de mekanismer, der ligger bag udviklingen.

Når vi analyserer førtidspensionsområdet, ser vi ofte, at forklaringerne er langt mere komplekse, end de umiddelbart ser ud. Udviklingen kan være drevet af tilflytning, befolkningssammensætning, bestemte målgrupper, organiseringen af sociale tilbud, lokale rammevilkår eller konkrete mønstre i borgerforløb. Og ofte er det en kombination af flere forhold.

I en nyligt gennemført analyse fandt vi eksempelvis, at udviklingen ikke kunne forklares af én bestemt målgruppe eller én bestemt indsats. Analysen pegede i stedet på et samspil mellem nettotilflytning, kommunens socioøkonomiske profil, sammensætningen af sociale tilbud og forskellige mønstre blandt de borgere, der blev tilkendt førtidspension. Det ændrede også samtalen fra at handle om én forklaring til at handle om, hvilke forhold kommunen kunne påvirke, og hvilke der måtte forstås som rammevilkår.

Blandt de spørgsmål, som analyserne typisk bidrager til at besvare, er:

• Hvilken betydning har nettotilflytning for udviklingen?
• Hvordan påvirker kommunens socioøkonomiske rammevilkår niveauet af førtidspension?
• Hvilke målgrupper driver udviklingen?
• Hvilke udviklingsdrivere kan kommunen selv påvirke?
• Hvor findes de største forebyggelsespotentialer?
• Hvilke borgerforløb går igen blandt personer, der tilkendes førtidspension?

Den type spørgsmål er ofte afgørende for både prioriteringer, organisering og politiske beslutninger på området.
Det er netop her, en mere systematisk analyse kan gøre en forskel: Når kommunen får et samlet billede af drivere, rammevilkår og borgerforløb, bliver det lettere at flytte drøftelsen fra generelle bekymringer til konkrete prioriteringer.
 

Udviklingen skal ses i lyset af rammevilkårene

En af de vigtigste erfaringer fra vores analyser er, at udviklingen på førtidspensionsområdet sjældent kan forstås isoleret.

Kommuner arbejder under meget forskellige rammevilkår. Befolkningssammensætning, sundhedsprofil, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, boligstruktur og udbuddet af sociale tilbud påvirker alle sandsynligheden for overgang til førtidspension.

Derfor giver det sjældent mening blot at sammenligne niveauet af førtidspension mellem kommuner. Det centrale spørgsmål er ofte, om kommunen ligger over eller under det niveau, som dens rammevilkår tilsiger.

Netop her oplever mange kommuner at få nye indsigter. I flere analyser har vi set kommuner med betydelige stigninger i førtidspension, som faktisk præsterer bedre end deres rammevilkår tilsiger. Omvendt kan kommuner med et umiddelbart moderat niveau have udviklingstendenser, som giver anledning til strategisk opmærksomhed.

Først når udviklingen sættes i relation til kommunens rammevilkår, bliver det muligt at vurdere, hvor der er tale om strukturelle udfordringer, og hvor der potentielt findes et kommunalt handlerum.

Fra mavefornemmelser til ledelsesinformation

Mange kommuner ligger allerede inde med store mængder data om beskæftigelse, skole, socialområdet, sundhed og forsørgelse. Udfordringen er sjældent mangel på data. Udfordringen er at skabe sammenhæng mellem dem.

I BDO kombinerer vi kommunale data med registerdata og forskeradgang til Danmarks Statistik. Det gør det muligt at gennemføre analyser på et detaljeringsniveau, som rækker ud over almindelig ledelsesinformation – eksempelvis ved at koble forsørgelseshistorik, flyttemønstre, sociale indsatser, uddannelsesforløb og socioøkonomiske forhold over tid.

Det gør det blandt andet muligt at analysere:

• Flyttebevægelser mellem kommuner
• Udviklingen i bestemte målgrupper over tid
• Sammenhænge mellem skole-, social- og beskæftigelsesområdet
• Historiske forsørgelsesforløb
• Udviklingsmønstre på tværs af generationer
• Forskelle mellem kommuner med sammenlignelige rammevilkår

 

Gennem benchmarking og registeranalyser kan kommunerne dermed få et langt stærkere grundlag for at forstå udviklingen end de traditionelle nøgletal alene kan tilbyde.

Det gør det muligt at besvare spørgsmål som:

• Er udviklingen højere eller lavere end vores rammevilkår tilsiger?
• Hvilke grupper driver udviklingen?
• Hvor kommer borgerne fra?
• Hvilke forløb går typisk forud for en førtidspension?
• Hvor ligger de største forebyggelsespotentialer?
• Hvor ligger kommunens reelle handlerum?

Fra enkeltsager til profiltyper

En anden styrke ved analyserne er muligheden for at kombinere registeranalyser med systematiske sagsgennemgange.

Selv meget erfarne ledere og medarbejdere oplever naturligt førtidspensionsområdet gennem konkrete borgersager. Det giver vigtig faglig indsigt, men gør det samtidig vanskeligt at få øje på de tværgående mønstre.

Derfor arbejder vi med at identificere profiltyper blandt borgere, som bevæger sig mod førtidspension.
Ved at kombinere registerdata, sagsgennemgange, AI-understøttede værktøjer fra BDO Indsigt og faglig ekspertise kan vi identificere mønstre, som kan være vanskelige at få øje på i den daglige drift. Det kan eksempelvis være bestemte typer af livsforløb, fælles udfordringsbilleder, typiske overgange mellem forsørgelsesydelser eller grupper, hvor der ser ud til at være særlige muligheder for forebyggelse. Den viden kan bruges til at kvalificere både visitation, forebyggelsesstrategier, politiske prioriteringer og den løbende ledelsesopfølgning.

Formålet er ikke blot at beskrive, hvem der modtager førtidspension. Formålet er at forstå, hvilke grupper der driver udviklingen, hvad der karakteriserer deres forløb, og hvor kommunen potentielt kan gøre den største forskel.

Mere end en analyse

Formålet er ikke at finde hurtige løsninger eller enkle forklaringer.

Formålet er at give ledere og politikere et stærkere grundlag for prioriteringer, organisering og strategiske beslutninger på et område med store menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Når data om udvikling, rammevilkår, borgerforløb og målgrupper bringes sammen, bliver det muligt at skelne mellem de forhold, kommunen kan påvirke, og de forhold, der primært er drevet af strukturelle vilkår.

Har I brug for at få belyst, om udviklingen i jeres kommune primært er drevet af målgrupper, tilflytning, lokale indsatsmønstre eller bredere rammevilkår, kan en målrettet analyse give et fælles beslutningsgrundlag for både forvaltning og politisk niveau.

Ønsker I et mere præcist billede af, hvad der driver udviklingen på førtidspensionsområdet i jeres kommune, kan BDO hjælpe med analyser, der kombinerer data, sagsindsigt og solid beskæftigelsesfaglig viden. Analysen kan give et stærkere grundlag for at vurdere rammevilkår, identificere relevante målgrupper og pege på de områder, hvor kommunen har størst mulighed for at handle.