Tildelingsmodeller, der får både økonomi og faglighed til at spille sammen i hverdagen på skoleområd
Tildelingsmodeller, der får både økonomi og faglighed til at spille sammen i hverdagen på skoleområd
I mange kommuner er tildelingsmodeller udviklet over en lang årrække. Nye politiske beslutninger, ændrede lovkrav og lokale tilpasninger betyder ofte, at modellen gradvist bliver vanskeligere at gennemskue og forklare. Det kan udfordre forståelsen af sammenhængen mellem de økonomiske rammer, serviceniveauet og det lokale ledelsesrum.
Hos BDO har vi hjulpet mere end 30 kommuner med at udvikle nye tildelingsmodeller på skole-, dagtilbuds- og specialundervisningsområdet. Fælles for opgaverne er ønsket om at skabe større gennemsigtighed i ressourcefordelingen og sikre, at økonomi og faglighed understøtter hinanden i hverdagen. En tildelingsmodel er i sin grundform et økonomistyringsværktøj, men den kan og bør være meget mere end et regneark. En god tildelingsmodel skaber et fælles sprog om ressourcer, prioriteringer og ansvar på tværs af politikere, forvaltning og ledere.
Vores erfaring er, at værdien ikke alene ligger i den færdige model, men i lige så høj grad i processen frem mod den. Når tidligere beslutninger genbesøges, forudsætninger udfordres og forskellige perspektiver bringes i spil, skabes der en fælles forståelse af, hvad der driver økonomien på området. Det giver et stærkere fundament for den fremtidige styring og større ejerskab af de beslutninger, der træffes.
I Odder Kommune fyldte dette spørgsmål meget i arbejdet med den nye tildelingsmodel. Derfor udviklede vi i samarbejde med kommunen en minimumsmodel, som synliggjorde de ressourcer, der som minimum skal være til rådighed for at kunne drive skole. Modellen skabte et fælles billede af, hvilke ressourcer der er nødvendige for at levere lovpligtig undervisning og understøtte et ensartet serviceniveau på tværs af kommunen.
Minimumsmodellen blev samtidig et vigtigt afsæt for udviklingen af den nye tildelingsmodel. Ambitionen var at skabe en model, der både er enkel, gennemskuelig og fair, samtidig med at der fortsat er et tilstrækkeligt sikkerhedsnet under de mindre skoler. Målet var ikke at gøre skolerne ens, men at sikre, at alle skoler kan drives inden for det tildelte budget, samtidig med at skoleledelserne har et lokalt handlerum til faglige prioriteringer.
”Vi havde brug for at sikre, at BDO hjalp os med en analyse af skolernes forskellige rammevilkår. Det vigtige for os er, at alle vores skoler, også de helt små, har mulighed for løfte undervisningsopgaven over for vores børn. Det har vi nu en tildelingsmodel, der sikrer, at de kan,” siger Henrik Schou, Skole- og Dagtilbudschef, Odder Kommune.
På skoleområdet anvendes incitamentsmodeller ofte til at styrke arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber og skabe en tydelig sammenhæng mellem ansvar og økonomi. Modellerne kan være med til at sikre, at skolerne har de nødvendige økonomiske forudsætninger for at investere i lokale løsninger, mellemformer og forebyggende indsatser, der styrker elevernes deltagelsesmuligheder i almenområdet.
Erfaringen viser, at incitamentsmodeller fungerer bedst, når de opleves som en naturlig forlængelse af den samlede styringsmodel. Derfor arbejder vi altid med simple, gennemsigtige og virkelighedsnære modeller, hvor de økonomiske mekanismer understøtter de faglige ambitioner frem for at stå alene. Arbejdet med inklusions- og incitamentsmodeller handler blandt andet om at skabe mere retfærdige og enkle styringsmekanismer, der understøtter kommunens samlede inklusionsstrategi.
Vores erfaring er, at værdien ikke alene ligger i den færdige model, men i lige så høj grad i processen frem mod den. Når tidligere beslutninger genbesøges, forudsætninger udfordres og forskellige perspektiver bringes i spil, skabes der en fælles forståelse af, hvad der driver økonomien på området. Det giver et stærkere fundament for den fremtidige styring og større ejerskab af de beslutninger, der træffes.
Minimumsmodellen som fælles afsæt i Odder Kommune
Når kommuner udvikler nye tildelingsmodeller, opstår der ofte et dilemma mellem ønsket om en enkel og gennemsigtig model og behovet for at tage højde for de forskellige vilkår, som skolerne arbejder under.I Odder Kommune fyldte dette spørgsmål meget i arbejdet med den nye tildelingsmodel. Derfor udviklede vi i samarbejde med kommunen en minimumsmodel, som synliggjorde de ressourcer, der som minimum skal være til rådighed for at kunne drive skole. Modellen skabte et fælles billede af, hvilke ressourcer der er nødvendige for at levere lovpligtig undervisning og understøtte et ensartet serviceniveau på tværs af kommunen.
Minimumsmodellen blev samtidig et vigtigt afsæt for udviklingen af den nye tildelingsmodel. Ambitionen var at skabe en model, der både er enkel, gennemskuelig og fair, samtidig med at der fortsat er et tilstrækkeligt sikkerhedsnet under de mindre skoler. Målet var ikke at gøre skolerne ens, men at sikre, at alle skoler kan drives inden for det tildelte budget, samtidig med at skoleledelserne har et lokalt handlerum til faglige prioriteringer.
”Vi havde brug for at sikre, at BDO hjalp os med en analyse af skolernes forskellige rammevilkår. Det vigtige for os er, at alle vores skoler, også de helt små, har mulighed for løfte undervisningsopgaven over for vores børn. Det har vi nu en tildelingsmodel, der sikrer, at de kan,” siger Henrik Schou, Skole- og Dagtilbudschef, Odder Kommune.
Incitamentsmodeller kan understøtte inklusionsindsatsen
For nogle kommuner giver det mening at supplere den ordinære tildelingsmodel med en incitamentsmodel. Hvor tildelingsmodellen skaber klarhed over fordelingen af ressourcer, kan incitamentsmodellen understøtte de faglige mål, kommunen ønsker at fremme.På skoleområdet anvendes incitamentsmodeller ofte til at styrke arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber og skabe en tydelig sammenhæng mellem ansvar og økonomi. Modellerne kan være med til at sikre, at skolerne har de nødvendige økonomiske forudsætninger for at investere i lokale løsninger, mellemformer og forebyggende indsatser, der styrker elevernes deltagelsesmuligheder i almenområdet.
Erfaringen viser, at incitamentsmodeller fungerer bedst, når de opleves som en naturlig forlængelse af den samlede styringsmodel. Derfor arbejder vi altid med simple, gennemsigtige og virkelighedsnære modeller, hvor de økonomiske mekanismer understøtter de faglige ambitioner frem for at stå alene. Arbejdet med inklusions- og incitamentsmodeller handler blandt andet om at skabe mere retfærdige og enkle styringsmekanismer, der understøtter kommunens samlede inklusionsstrategi.