Tabt arbejdsfortjeneste er et problem, hvor faglig kvalitet og lavere udgiftspres er en del af samme løsning
Tabt arbejdsfortjeneste (TA) er på dagsordenen igen. Området falder ned mellem social-, skole- og beskæftigelsesområdet, og samles ikke altid op, når udgifterne stiger. Det presser budgetterne – men også børnene og deres familier. Denne udfordring er kendt for BDO, men det er løsningen også.De samlede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste er stigende. Mellem 2019 og 2024 steg prisen pr. helårsmodtager med 16 % i faste priser – eller 3 % om året. Denne stigning kan ikke forklares med inflation eller flere modtagere af tabt arbejdsfortjeneste. De højere enhedspriser peger i stedet mod, at styringen er udfordret både fagligt og økonomisk.
At løfte den faglige og økonomiske styring er to sider af samme sag. Kvalitet i sagsbehandlingen sænker udgiftspresset og løfter børnene og deres familier. Når styringen er udfordret, er styrket faglig kvalitet og økonomi ikke modsætninger.
Området for tabt arbejdstjeneste er komplekst, men det behøves vejen til bedre kvalitet i sagsbehandlingen ikke at være. Det starter med spørgsmål som fx
At løfte den faglige og økonomiske styring er to sider af samme sag. Kvalitet i sagsbehandlingen sænker udgiftspresset og løfter børnene og deres familier. Når styringen er udfordret, er styrket faglig kvalitet og økonomi ikke modsætninger.
Området for tabt arbejdstjeneste er komplekst, men det behøves vejen til bedre kvalitet i sagsbehandlingen ikke at være. Det starter med spørgsmål som fx
- Er administrationsgrundlaget opdateret, og er der klarhed over roller og ansvar?
- Er bevillingen baseret på et tilstrækkeligt socialfagligt grundlag?
- Er der fulgt rettidigt op i de konkrete sager?
- Er der en realistisk plan for, hvordan barnet kommer tilbage i skole ved skolevægring – og dermed ophør af tabt arbejdsfortjeneste til omsorgspersonerne?
- Er beregningen af TA og hjemtagelse af statsrefusion korrekt?