Sundhedsplejen står foran et strategisk valg: Hvordan prioriterer I indsatsen til dem med størst behov?

Børneområdet er under pres i mange kommuner, hvor sundhedsplejen oplever en stigende andel af børn og familier med komplekse udfordringer. Det skærper behovet for en tydelig prioritering af ressourcerne. Samtidig står mange over for at skulle udvikle en egentlig prioriteringsmodel – og det kræver et solidt vidensgrundlag. 

Et centralt første skridt er derfor at opnå indsigt i, hvad sundhedsplejerskerne konkret bruger deres tid på, opgavernes ophæng i lovgivning, anbefalinger og politiske ambitioner – samt om tiden i tilstrækkelig grad anvendes på de indsatser, der skaber mest værdi for de børn og familier med størst behov.

I november 2025 lancerede Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger for niveauinddeling af sundhedsplejens indsatser. Med introduktionen af en firetrinsmodel lægges der op til en mere systematisk prioritering af den tidlige indsats til børn og familier.

Anbefalingerne giver kommunerne en klar retning – men også et strategisk valg: Hvordan omsættes principperne til konkret praksis, hvor ressourcerne målrettes de familier, der har størst behov? – Og hvordan følges der op på realiseringen og de forventede effekter?

 

Et stærkere fokus på behov og effekt

Formålet med niveauinddelingen er at sikre en mere ensartet, helhedsorienteret og behovsbaseret indsats i sundhedsplejen. Ambitionen er klar: Ressourcerne skal i højere grad styres derhen, hvor de gør størst forskel.

Samtidig forudsætter det en styrket tværfaglig indsats på tværs af sundhedspleje, dagtilbud og skoler, PPR, almen praksis og øvrige relevante aktører. For mange kommuner kræver det en gentænkning af både samarbejdsformer og organisering.

 

Implementering kræver mere end gode intentioner

I vores dialog med kommuner oplever vi bred opbakning til anbefalingerne. De bliver set som en kærkommen mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem økonomi, faglighed og prioritering.

Men vi ser også, at implementeringen er kompleks.

Det kræver:

• Tydelig faglig og økonomisk styring
• Klar og fælles ambition om et differentieret serviceniveau
• Ledelsesmæssig opfølgning på, om prioriteringer og effekter realiseres i praksis

Samtidig er sundhedsplejen et område med relativt få lovbundne krav. Det betyder, at prioriteringer og serviceniveau i høj grad fastlægges lokalt – og dermed også kræver et solidt og belyst beslutningsgrundlag.

 

Fra anbefaling til praksis: Tre afgørende skridt

Hos BDO hjælper vi kommuner med at omsætte anbefalingerne til konkret og bæredygtig praksis. Vores erfaring er, at succesfuld implementering typisk bygger på tre sammenhængende trin:

1. Skab et solidt overblik over nuværende praksis

Første skridt er at skabe gennemsigtighed i økonomi, aktiviteter og ressourceanvendelse:
Typiske nedslagspunkter i en kortlægning:

• Udvikling i udgifter, børnetal og udgift pr. barn sammenlignet med sammenlignelige kommuner. 
• Kortlægning af serviceniveau for småbørn og skolebørn: 
  • Besøg til første- og flergangsfamilier
  • Individuelle vs. gruppebaserede indsatser
  • Aktiviteter målrettet forskellige målgrupper
• Afgrænsning af KAN- og SKAL-opgaver
• Vurdering af projekters ressourceforbrug og effekt

Dette skaber et datadrevet fundament for de videre beslutninger.


2. Design en målrettet og differentieret indsats

Med afsæt i analysen udvikles en fremtidig model for niveauinddelt sundhedspleje:

• Et fælles billede af de ønskede mål og effekter
• En tydelig indsatstrappe med segmentering af børn og familier
• Klare principper for visitation
• Prioritering af den direkte borgernære tid (ATA-tid)

Målet er at sikre en fælles forståelse af, hvordan indsatsen differentieres – og hvad det betyder i praksis.


3. Sikr implementering og løbende styring

Den største udfordring er sjældent at designe modellen – men at få den til at leve i hverdagen.

Derfor etableres et styringssetup, der sikrer sammenhæng mellem politiske beslutninger og praksis:

• Klare, målbare mål for sundhedsplejen – og systematisk opfølgning
• Styringspraksis, der understøtter prioritering efter behov
• Demografiregulerede budgetmodeller
• Retningslinjer for normering, der følger børnetallet og behovsudviklingen

 

Fra ambition til reel effekt

Niveauinddelt sundhedspleje rummer et stort potentiale for både faglig kvalitet og bedre ressourceudnyttelse. Men gevinsterne realiseres kun, hvis implementeringen er datadrevet og funderet i et fælles målbillede – samt politisk forankret og ledelsesmæssigt prioriteret.

For mange kommuner er det en mulighed for ikke blot at justere – men reelt at styrke den tidlige, forebyggende indsats.