Stå stærkere som myndighed i kontraktforhandling med eksterne leverandører på botilbudsområdet

Borgere i botilbud hos eksterne leverandører har overordnet et højere udgiftsniveau, mens man som myndighed har en svagere forhandlingsposition ved en ændring i borgerens støttebehov. Forhandlingspositionen svækkes af lav gennemsigtig og et begrænset oplysningsgrundlag i bestilling og levering af indsats. En styrket kontraktforhandlerrolle forudsætter derfor høj sagsbehandlingskvalitet og et fælles, systematisk grundlag for dialog med de eksterne leverandører.

I BDO hjælper vi kommuner med at opbygge større kapacitet og viden for myndighed i kontraktforhandling på botilbudsområdet. Den organisatoriske forandring bygger på tre sammenhængende elementer: socialfaglig kvalitetssikring af sagerne, brug af døgnskema som forhandlingsværktøj og en tydeligere myndighedsrolle i kontraktforhandlingerne.

 

Kvalitetssikring af sagsbehandling gennem socialfaglig sagsgennemgang

Et centralt element i styrkelsen af kontraktforhandlerrollen er en systematisk socialfaglig sagsgennemgang forud for dialogen med det private botilbud. Sagsgennemgangen har til formål at sikre, at sagen er fagligt veloplyst og kvalitetssikret inden udfyldelse af døgnskema. Dermed står myndighed stærkere i dialogen med leverandøren og forhandler på et kvalificeret og dokumenteret grundlag.

 

Døgnskema som forhandlingsredskab

Et døgnskema synliggør den konkrete støtte, borgeren modtager og er et centralt redskab for myndighed i kontraktforhandlinger med private botilbud. Et døgnskema styrker oplysningsgrundlaget og skaber sammenhæng mellem visiteret indsats og faktisk leveret service ved at nedbryde informationsgabet mellem myndighed og botilbud

I forbindelse med kontraktforhandling vil myndighed kunne anvende døgnskemaet til at:
  • At understøtte en mere præcis drøftelse af pris og indhold
  • At sikre, at borgerens placering svarer til borgerens reelle støttebehov
  • At skabe et fælles faktuelt grundlag for forhandlinger om justeringer i indsats og pris

Dermed flyttes kontraktforhandlingen fra en generel dialog til en konkret og fagligt funderet drøftelse af, hvad der leveres og hvorfor.

Har I spørgsmål, eller ønsker I en dialog om, hvordan jeres kontraktforhandling kan styrkes organisatorisk, er I meget velkomne til at kontakte os.

Kontakt os

Jeg ønsker at blive kontaktet af BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 45719375 via e-mail og/eller telefon, og jeg er bekendt med, at mine personoplysninger behandles i overensstemmelse med følgende privatlivspolitik (https://www.bdo.dk/da-dk/privatlivspolitik-databehandling), herunder videregivelse med henblik på at målrette vores markedsføring. Du bliver kun kontaktet én gang med henblik på bedst muligt at besvare din henvendelse.