Nye regler på vej for specialundervisning i folkeskolen: Mere fokus på forebyggelse og tidlig indsat
Nye regler på vej for specialundervisning i folkeskolen: Mere fokus på forebyggelse og tidlig indsat
Lige før sommerferien landede anbefalingerne fra den lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen. Der er lagt op til store ændringer i den kommunale praksis for at imødekomme disse. Hvordan sikrer I som kommune, at I er gearet til det?
Ekspertgruppens anbefalinger – kort fortalt
Ekspertgruppens anbefaler bl.a.: 
- Farvel til 9-timersgrænsen – hvad betyder det?
- Mulighed for forstærket undervisning (mellemformer)
- PPR’s nye rolle med færre PPV’er
Farvel til 9-timersgrænsen – hvad betyder det?
Ekspertgruppen foreslår at grænsen på mindst 9 timers ugentligt støttebehov mellem specialundervisning og almenundervisning ophæves.Det betyder, at muligheden for at tilbyde specialundervisning i almenklassen ikke længere alene skal være forbeholdt elever, med behov for mindst 9 timers støtte om ugen. Fremadrettet vil det være muligt at give alle former for specialpædagogisk bistand i almenundervisningen uden en PPV.
Mange steder vil det kræve et eftersyn af jeres visitationspraksis – og af tildelingsmodellen. Hvad er jeres kommunale ramme omkring specialpædagogisk bistand i almenområdet? Hvilke tiltag gives til hvilke elever – og hvornår? Hvem skal betale, hvad er budgettet, og skal tildelingsmodellerne opdateres? Dette kan være en god anledning til at få kigget visitationspraksissen efter i sømmene og sikre, at den er klar og tydelig samt kan svare på, hvilke tiltag der gives til hvilke elever, hvornår. I BDO kan vi hjælpe jer med et eftersyn af jeres visitationspraksis. Vi forestår kompleksiteten og hjælper jer med at navigere i den.
Ophævelsen af timetalsgrænsen betyder, at der vil være flere specialpædagogiske opgaver, der skal løses af skolerne. Det er vigtigt, at midlerne er lagt ud til skolerne, så opgaven reelt kan løses lokalt. Det er også vigtigt at følge op på, at ændringen ikke fører til en glidning i, hvornår der visiteres til segregerede specialtilbud. Vi bygger ledelsesinformations- og prognosemodeller som giver jer et klaret billede af, hvordan området udvikler sig.
Særligt data om trivsel og fravær er vigtigt at følge da ekspertgruppens anbefalinger medfører nye forpligtelser for skolerne, når elever er fraværende, herunder tidlig kontakt til forældrene og øget fokus på skoletilknytning.
Når skolerne selv får ansvaret for at vurdere, hvem der har behov for specialpædagogisk støtte i almen, stiller det større krav til deres planlægning og behov for at organisere indsatsen anderledes. Ofte ser vi en række uudnyttede greb i skoleårsplanlægningen, som kan give flere hænder omkring børnene. Det kan også være tid til at genbesøge vejlederstrukturen og timesatserne hertil. Den ændrede praksis omkring støtteindsatsen kan også medføre nye roller, ansvar og kompetencer på skolerne. Har de personer, der fremover skal afgøre, hvilken støtte der er behov for til en gruppe elever i almenundervisningen, de rette kompetencer og viden? Skal de efteruddannes, eller er der behov for en tværkommunal indsatsstyrke?
Mulighed for forstærket undervisning 
Ekspertgruppen foreslår mulighed for forstærket undervisning (som indebærer statslig regulering af det, som i dag er kendt som mellemformer) i almenklasser, der skal forebygge behov for segregeret specialundervisningMange kommuner har gode erfaringer med forstærket undervisning, som bygger på små miljøer med en tydelig struktur og større voksenkontakt for den enkelte elev. Er de medarbejdere, der i fortsat stigende omfang skal arbejde med mellemformer og co-teaching, klædt på til opgaven, så I får mest muligt ud af undervisningsformen?
I tæt sammenspil med den faglige oprustning kommer den økonomiske oprustning. Er der kapacitet på skolerne til at indføre eller udvide brugen af forstærket undervisning? Er der nok
undervisningslokaler på skolerne? Er der økonomi til mere undervisningspersonale?
PPR’s nye rolle med færre PPV’er
Ekspertgruppen foreslår at det ikke længere skal være en vurdering (PPV) af, om der behov for støtte i mindst 9 timer om ugen, der skal være udslagsgivende for om der gives specialundervisnings og specialpædagogisk bistand Ophævelsen af 9-timergrænsen er tænkt til at betyde færre PPV’er for PPR. Fremadrettet skal PPR i højere grad varetage en konsultativ opgave og understøtte udarbejdelsen af pædagogisk-didaktiske handleplaner som en del af den tidlige indsats for børn med begyndende eller komplekse støttebehov, hvor skolen har brug for faglig sparring. Det kan give anledning til fornyede samarbejdsaftaler mellem skoler og PPR. Efterspørgslen på PPV’er og omfanget af konsultativ tid er gensidigt forbundne, og det kræver noget af begge parter at få lagt en ny ramme omkring samarbejdet og at finde gode måder hvorpå, PPR kan komme tættere på den faglige praksis.
Har I brug for hjælp – eller sparring?
I BDO hjælper vi kommuner over hele landet med en bred vifte af opgaver på specialundervisningsområdet:
- Kortlægning og udvikling af visitationspraksis
- Kortlægning og udvikling af den faglige kvalitet i specialtilbud
- Udarbejdelse af tildelingsmodeller
- Udvikling af ledelsesinformation
- Budget- og prognosemodeller
- Analyser af samspillet mellem skoler og PPR