Krav til økonomistyring skærpes når det specialiserede socialområde fortsat udfordrer kommunernes økonomi
Nye regnskabstal afslører, at det specialiserede socialområde igen kommer til at udfordre kommunernes økonomi. Både familie- og voksenhandicapområdet kan være svært styrbare områder ved et fravær af fokus på indsatsernes aktivitet og priser. En aktivitetsbaseret økonomistyring er derfor helt central for at skabe balance i budgettet.
I BDO udvikler og implementerer vi aktivitetsbaserede budgetmodeller, som understøtter både central og decentral styring. Budgetmodellerne giver øget transparens i økonomistyringen og styrker budgetlægningen ved at kunne følge op i rette tid med de rette håndtag. Fælles for modellerne er, at de bygges til implementering og tilpasses kommunens eksisterende økonomisystem.
En central budgetmodel giver ledelsen et samlet overblik over økonomien og understøtter en mere præcis og aktivitetsnær budgetlægning. Modellen bygger på nøgletal om aktivitet i form af helårspersoner og gennemsnitspriser, som forudsætninger for budget og forventet forbrug. Det gælder både det specialiserede børne- og ungeområde og voksenhandicapområdet.
Den decentrale budgetmodel styrker budgetlægningen på de enkelte botilbud og giver tilbudsledere et klart billede af, om der er balance mellem udgifter og indtægter - både nu og fremadrettet. Modellen giver en prognose, som viser, hvordan budget og forbrug forventes at udvikle sig og tydeliggør lederens økonomiske prioriteringsmuligheder.
Aktivitetsbaserede budgetmodeller er ikke kun et effektivt redskab til økonomistyring, men også et dialogværktøj. Et mer- eller mindreforbrug kan forklares ud fra kendte og gennemsigtige forudsætninger frem for at stå tilbage som en uforklaret budgetafvigelse. Dermed bliver økonomistyring et aktivt ledelsesværktøj i hverdagen i stedet for en bagudskuende opfølgning.
Har du spørgsmål, eller ønsker du en præsentation af en model i din kommune, er du meget velkommen til at kontakte os.
En budgetmodel kan hjælpe jer med:
- Hvordan aktiviteten forventes at udvikle sig næste år
- Hvilke forudsætninger budgettet hviler på
- Hvordan justeringer i aktivitet slår direkte igennem på budgettet
- At skabe overblik over økonomien på tilbudsniveau og aggregret.
- Synliggør de væsentligste styringshåndtag for budgetansvarlige
- Understøtter budgetoverholdelse ved at koble drift, kapacitet og økonomi
- Tydeliggør sammenhængen mellem budget, forbrug og forventet udvikling