En mere målrettet sygedagpengeindsats med data og styrket faglig praksis


Published: 
Data, indsigt og træning, der hjælper kommunen med at sætte ind der, hvor det gør en forskel
Beskæftigelsesreformen markerer et markant skifte i indsatsen på sygedagpengeområdet. Med reformen ændres både rammerne og forventningerne til kommunernes indsats, hvilket kalder på nye måder at prioritere, organisere og følge op på.

I en tid, hvor praksis er under forandring, bliver det afgørende at forstå de mekanismer, der driver udviklingen i sygedagpenge, og omsætte denne viden til konkrete prioriteringer og handlinger, der understøtter borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet.

I BDO kan vi hjælpe med analyse, fremadrettede prioriteringer og udvikling i forhold til indsatsen, fx:  
  • Hvilke borgere der er i risiko for lange forløb?
  • Hvad der driver udviklingen i kommunen?
  • Hvor indsatsen har størst effekt?
  • Hvordan medarbejderne tidligt kan identificere de sager, der kræver en særlig indsats?
 

BDO HJÆLPER MED AT KOMBINERE DATA OG PRAKSIS 

Vi hjælper kommunen med både at forstå udviklingen og omsætte indsigterne til konkret handling.

1. Datadrevet analyse af kommunens sygedagpengeområde
Vi gennemfører en analyse af kommunens sygedagpengeforløb med afsæt i nationale og lokale data.
Analysen kan blandt andet belyse:
  • Udviklingen i antal sager og udgifter
  • Andelen af lange forløb
  • Hvilke målgrupper der driver udviklingen
  • Mønstre i overgangene til jobafklaringsforløb, fleksjob og førtidspension
  • Geografiske eller organisatoriske forskelle
  • Mulige risikofaktorer for lange forløb
Resultatet er et fælles datagrundlag, som peger på de områder, hvor kommunen har størst potentiale for at påvirke udviklingen. 

2. Udviklings- og træningsforløb for medarbejdere
Vi gennemfører målrettede udviklings- og træningsforløb med fokus på det beskæftigelsesfaglige skøn. En af de væsentligste ændringer med reformen er, at kommunen som udgangspunkt ikke længere skal følge op eller yde støtte og vejledning i forløb, hvor den sygemeldte forventes at vende tilbage til arbejdet inden for 26 uger.

I udviklings- og træningsforløbet er der blandt andet fokus på: 
  • Tidlig identifikation af risikosager
  • Differentieret opfølgning også med fokus på virksomhedernes behov
  • Faglige vurderinger og progression
  • Målretning af indsatsen til borgernes og virksomhedernes behov
  • Prioritering af ressourcer
  • Anvendelse af data i den daglige sagsstyring

Målet er at styrke medarbejdernes evne til at skelne mellem:
  • Forløb, der forventes at udvikle sig planmæssigt og kan håndteres med en enklere opfølgning.
  • Forløb, der kræver en mere intensiv indsats, tættere opfølgning og øget faglig opmærksomhed.
 

Det får kommunen ud af det

  • Bedre overblik over, hvad der driver udviklingen på området
  • Et stærkere datagrundlag for ledelse og styring
  • Tidligere identifikation af borgere med risiko for lange forløb
  • Mere målrettet anvendelse af medarbejderressourcer
  • Styrket faglig praksis og ensartet sagsbehandling
  • Bedre muligheder for at påvirke både forløbenes længde og retning
  • Værktøjer og inspiration til virksomheder, som kan understøtte deres arbejde med at forebygge og håndtere sygefravær. 
 

Fra indsigt til handling

Det er vores erfaring fra andre analyser og forløb, at kommuner opnår de største resultater, når data, faglighed og praksisudvikling tænkes sammen. Derfor leverer vi ikke blot analyser af udviklingen, men hjælper også jer med at omsætte indsigterne til konkrete ændringer i den daglige indsats.

Forfattere