Det kommunale ældreområde i forandring – hvem har styr på kvaliteten - og ledelsesinformationen?
Det kommunale ældreområde i forandring – hvem har styr på kvaliteten - og ledelsesinformationen?
Kommunerne står midt i betydelige forandringer på ældre- og sundhedsområdet. Nye nationale krav – bl.a. som følge af ældreloven – og et større fokus på tværfaglige, sammenhængende og forebyggende rehabiliterende indsatser ændrer markant i de sundhedsfaglige medarbejderes rolle i kommunerne.
Flere kommuner bevæger sig fra monofaglige strukturer til tværfaglige teams, hvor sygeplejefagligheden skal integreres i brede, helhedsorienterede løsninger for borgerne. Det stiller nye organisatoriske og faglige krav, som både ledere og medarbejdere skal navigere i.
Flere kommuner bevæger sig fra monofaglige strukturer til tværfaglige teams, hvor sygeplejefagligheden skal integreres i brede, helhedsorienterede løsninger for borgerne. Det stiller nye organisatoriske og faglige krav, som både ledere og medarbejdere skal navigere i.
BDO kan understøtte omstillingen fra en monofaglig organisering til en helhedsorienteret plejemodel
BDO kan understøtte omstillingen fra en monofaglig organisering til en helhedsorienteret plejemodel. Vi hjælper kommuner, der ønsker at udvikle sygeplejen og opbygge stærke, velfungerende tværfaglige teams. Med solid erfaring fra organisatoriske omlægninger tilbyder vi rådgivning, procesfacilitering, kompetenceudvikling og faglig sparring, så omstillingen får klare rammer, tydelig retning og en fælles forståelse på tværs af faggrupper. Samtidig styrker vi de kompetencer, der er nødvendige for en praksis, hvor målet er, at fagligheder bringes bedst muligt i spil.En central del af vores indsats er at styrke sygeplejerskernes rolle i det tværfaglige samarbejde. Vi arbejder målrettet med teamkompetencer, fælles ansvarsfølelse og samarbejdskultur og tydeliggør, hvordan sygeplejersker bidrager til teamets samlede opgaver og mål. På den måde understøtter vi teams, der både fungerer effektivt og skaber bedre kvalitet i borgerforløbene.
BDO tilbyder processer målrettet klinisk lederskab samt faglig og strategisk ledelse i en ny organisatorisk virkelighed
Hvis overgangen til en helhedsorienteret praksis skal lykkes, forudsætter det styrket klinisk lederskab hos sygeplejen samt faglig og strategisk ledelse på tværs af organisationen. BDO tilbyder en målrettet proces, der styrker sygeplejerskernes kliniske lederskab i en ny organisatorisk og faglig kontekst. Vi hjælper med at bringe deres kompetencer tydeligt i spil i det tværfaglige samarbejde og understøtter deres evne til at sikre sammenhængende borgerforløb. Parallelt styrker vi forståelsen for økonomiske rammer, borgerperspektiv og teamets samlede opgaveløsning, så sygeplejerskerne kan agere sikkert i en kompleks virkelighed.Forandringerne kræver tydelig ledelse og en fælles retning. BDO hjælper ledere med at skabe klarhed om roller og ansvar, omsætte strategiske ambitioner til praksis og styrke ledelsen af teamsamarbejde og forandringsprocesser. Samtidig understøtter vi udviklingen af en kultur for medledelse, hvor ansvar og beslutningskraft flytter tættere på opgaveløsningen. Det giver både stærkere ledelseskraft og øget ejerskab til forandringerne.