Afklaringspladser i socialpsykiatrien til midlertidigt døgnophold: Ny opgave for kommunerne

Afklaringspladser i psykiatrien: Kommunernes næste store opgave
Fra juni 2027 skal kommunerne tilbyde midlertidigt afklaringsophold til borgere, der udskrives fra psykiatrien. Dette sker med udvidelsen af Serviceloven med den nye § 107 a. Kommunen skal kunne tilbyde borgere med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne afklaringsophold i forlængelse af indlæggelsen, hvis personens behov for sociale indsatser er uafklaret. Det stiller nye krav til både kapacitet, samarbejde og fagligt indhold.

For hvordan organiserer man et tilbud, der både skal være fleksibelt, fagligt robust og økonomisk bæredygtigt – samtidig med, at det skal fungere i tæt samspil med regionen? Og hvordan sikres det nødvendige flow på pladserne, hvor et ophold i gennemsnit forventes at vare 55 døgn?

I BDO arbejder vi bredt med socialområdet samt samarbejde og snitflader mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Vi har allerede gennemført en grundig foranalyse af de nye afklaringspladser med fokus på målgruppe, kapacitetsbehov, fagligt indhold og organisering. Erfaringen er, at afklaringspladser ikke blot er et nyt tilbud, men en tilgang til, hvordan kommunen vil håndtere overgangen mellem psykiatrisk behandling og social indsats.


Hvad er afklaringspladser efter § 107 a?

Overgangen fra indlæggelse i psykiatrien til kommunal støtte er en af de mest sårbare milepæle i borgernes forløb. Nogle borgere oplever tilbagefald, utryghed og ændret støttebehov. I sidste ende kan det føre til genindlæggelser. Flere end hver fjerde, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, genindlægges ifølge lovforslaget med akut behov for hjælp inden for 30 dage

Afklaringspladser som nyt tilbud skal sikre en bedre sammenhæng for borgere i en sårbar situation. Her kan borgeren få omsorg og støtte og deltage i en recovery-baseret indsats samtidig med, at kommunen afklarer borgerens fremadrettede behov og vurderer den videre indsats. Det kan være bostøtte i eget hjem, et midlertidigt botilbud (§ 107) eller en anden relevant indsats. 


 

Hvor mange afklaringspladser har kommunen behov for?

En central erfaring fra BDO’s arbejde er, at det er vanskeligt at estimere kommunens kapacitetsbehov for afklaringspladser.

Efterspørgslen hænger tæt sammen med lokale forhold. Befolkningssammensætning, socioøkonomi og andelen af borgere med psykiske lidelser spiller ind. Det samme gør antallet af udskrivninger fra psykiatrien, borgernes kompleksitet og hvilke tilbud kommunen allerede har til rådighed. Herunder eksisterende socialpsykiatriske pladser og midlertidige botilbud. Samtidig har samarbejdet med regionen betydning både i forhold til tempoet i udskrivninger, og hvor afklarede borgerne er.

I BDO estimerer vi kapacitetsbehovet med afsæt i registerdata og lokale forhold og opstiller scenarier for blandt andet antal pladser, opholdstid og belægning. Det giver kommunen mulighed for at vurdere forskellige modeller herunder eksternt køb af pladser eller kommunale samarbejder om fælles pladser. 

Kapacitetsbehovet skal samtidig ses i sammenhæng med den øvrige tilbudsvifte for at sikre den nødvendige fleksibilitet og effektiv anvendelse af pladserne. Manglende kapacitet i de efterfølgende tilbud kan betyde, at afklaringspladser i praksis bliver ventepladser.


 

Tidlige erfaringer peger i flere retninger

De kommuner, der allerede arbejder med afklaringspladser, har valgt forskellige tilgange:
  • Specialiserede enheder med høj psykiatrifaglig tyngde
  • Integrerede løsninger i eksisterende botilbud
  • Fleksible pladser med mulighed for op- og nedskalering

Fælles er, at organiseringen af tilbuddet har sammenhæng med økonomi, bemandingsbehov, samarbejds- og kommunikationsformer for at opnå de bedst mulige resultater for borgerne. Samtidig ser vi, at modellerne er forbundet med forskellige styrker og opmærksomhedspunkter, som har betydning i den daglige drift.

 

Kom godt fra start

Frem mod 2027 bør kommunerne allerede nu forholde sig til:
  • hvilken model for afklaringspladser, der passer lokalt?
  • hvordan kapacitet og økonomi dimensioneres?
  • hvordan koordineringen mellem regionspsykiatrien og kommunens myndighedsfunktion bedst organiseres og understøttes med samarbejdsaftaler?
  • hvilken faglig profil tilbuddene skal have, set i lyset af målgruppens behov?

I BDO oplever vi, at arbejdet med disse spørgsmål ofte kræver, at flere dele af organisationen bringes sammen – herunder myndighed, drift og fageksperter. Det er også her, mange af de centrale afklaringer opstår i forhold til snitflader, ansvar og arbejdsgange.

Kommuner, der starter tidligt, får et væsentligt forspring både fagligt og organisatorisk. Det giver bedre mulighed for at undersøge modeller, kvalificere beslutninger og justere løsningen, inden den skal fungere i fuld drift.


 

Skal vi uddybe?

BDO hjælper kommuner med at skabe et beslutningsgrundlag for afklaringspladser, herunder analyser af målgruppe, kapacitetsbehov, organisering og økonomi.

Tag fat i Pernille Moll (pemol@bdo.dk), Mads Duus (maduu@bdo.dk) eller Lone Tidemand (lti@bdo.dk) for en drøftelse af, hvordan jeres kommune kan forberede sig på de kommende krav.