Afklaringspladser i psykiatrien: Kommunernes næste store opgave

Fra juni 2027 skal kommunerne forberede sig på et nyt lovkrav om at tilbyde afklaringspladser til borgere, der udskrives fra psykiatrien. Dette sker med udvidelsen af Serviceloven med § 107 a. Det markerer et skifte i opgavefordelingen og stiller nye krav til både kapacitet, samarbejde og faglighed.

For hvordan organiserer man et tilbud, der både skal være fleksibelt, fagligt robust og økonomisk bæredygtigt – samtidig med at det skal fungere i tæt samspil med regionen?

I BDO arbejder vi bredt med socialområdet og socialpsykiatrien i flere kommuner. Vi har allerede gennemført konkrete foranalyser af afklaringspladser med fokus på målgruppe, kapacitetsbehov, fagligt indhold og organisering. Erfaringen er, at afklaringspladser ikke blot er et nyt tilbud, men en tilgang til, hvordan kommunen vil håndtere overgangen mellem psykiatrisk behandling og social indsats.

Hvad er afklaringspladser efter § 107 a?

Overgangen fra indlæggelse i psykiatrien til kommunal støtte er et af de mest sårbare punkter i borgernes forløb. Borgere udskrives ofte, før deres behov er fuldt afklaret. Samtidig skal kommunen hurtigt finde den rette indsats. Det øger risikoen for brud i forløbet. Nogle borgere oplever tilbagefald, utryghed og midlertidige løsninger, der ikke passer. I sidste ende kan det føre til genindlæggelser. Flere end hver fjerde, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, genindlægges i øjeblikket med akut behov for hjælp inden for 30 dage

Afklaringspladser er tænkt som et greb til at forebygge netop dette. De giver et midlertidigt ophold efter udskrivning fra psykiatrien. Her kan borgeren modtage den nødvendige støtte, mens kommunen afklarer borgerens fremadrettede behov og træffer afgørelse om den videre indsats. Det kan være bostøtte i eget hjem, et midlertidigt botilbud (§ 107) eller en anden relevant indsats. Målet er at mindske risikoen for unødige genindlæggelser og skabe mere sammenhængende forløb.

Hvor mange afklaringspladser har kommunen behov for?

En central erfaring fra BDO’s arbejde er, at det er svært at fastlægge kommunens behov for afklaringspladser.

Efterspørgslen hænger tæt sammen med lokale forhold. Befolkningssammensætning, socioøkonomi og andelen af borgere med psykiske lidelser spiller ind. Det samme gør antallet af udskrivninger fra psykiatrien, borgernes kompleksitet og hvilke tilbud kommunen allerede har til rådighed. Herunder eksisterende socialpsykiatriske pladser og midlertidige botilbud. Samtidig har samarbejdet med regionen betydning både i forhold til tempoet i udskrivninger, og hvor afklarede borgerne er.

I BDO estimerer vi kapacitetsbehovet med afsæt i registerdata og lokale forhold og opstiller scenarier for blandt andet antal pladser, opholdstid og belægning. Det giver kommunen mulighed for at vurdere forskellige kapacitetsscenarier frem for at basere planlægningen på ét enkelt estimat.

Kapacitetsbehovet skal samtidig ses i sammenhæng med den øvrige tilbudsvifte. Manglende kapacitet i de efterfølgende tilbud kan betyde, at afklaringspladser i praksis bliver ventepladser.

Tidlige erfaringer peger i flere retninger

De kommuner, der allerede arbejder med afklaringspladser, har valgt forskellige tilgange:

Specialiserede enheder med høj psykiatrifaglig tyngde
Integrerede løsninger i eksisterende botilbud
Fleksible pladser med mulighed for op- og nedskalering

I BDO’s arbejde ser vi, at valget af model ofte hænger tæt sammen med kommunens eksisterende tilbudsvifte og organisering på socialpsykiatriområdet. Herunder organiseringen af §107 og andre midlertidige botilbud. Nogle kommuner bygger videre på det, de allerede har, mens andre vælger at etablere nye, mere specialiserede funktioner.

Fælles er, at organiseringen påvirker både økonomi, flow og samarbejde og dermed også effekten for borgerne. Samtidig ser vi, at modellerne er forbundet med forskellige styrker og opmærksomhedspunkter, som har betydning i den daglige drift.

Kom godt fra start

Frem mod 2027 bør kommunerne allerede nu forholde sig til:

hvilken model for afklaringspladser, der passer lokalt?
hvordan kapacitet og økonomi dimensioneres?
hvordan samarbejdet med regionen formaliseres?
hvilken faglig profil tilbuddene skal have?

I BDO oplever vi, at arbejdet med disse spørgsmål ofte kræver, at flere dele af organisationen bringes sammen – herunder myndighed, drift og samarbejdet med regionen. Det er også her, mange af de centrale afklaringer opstår i forhold til snitflader, ansvar og arbejdsgange.

Kommuner, der starter tidligt, får et væsentligt forspring både fagligt og organisatorisk. Det giver bedre mulighed for at afprøve modeller, kvalificere beslutninger og justere løsningen, inden den skal fungere i fuld drift.

Skal vi uddybe?

BDO hjælper kommuner med at skabe et beslutningsgrundlag for afklaringspladser, herunder analyser af målgruppe, kapacitetsbehov, organisering og økonomi.

Tag fat i Pernille Moll (pemol@bdo.dk) eller Mads Duus (maduu@bdo.dk) for en drøftelse af, hvordan jeres kommune kan forberede sig på de kommende krav.