Sådan bidrager contract management og strategisk kontrahering til den grønne omstilling

Bæredygtighedsdagsordenen får både nationalt og internationalt en stadig stigende betydning i et virksomhedsperspektiv. I EU-regi forventes direktivet om bæredygtighedsrapportering - også kaldet ’Corporate Sustainability Reporting Directive’ (CSRD) - at blive vedtaget med ikrafttrædelse fra 1. januar 2023.

CSRD er dog ikke den eneste EU-retsakt, som kommer til at påvirke de bæredygtighedskrav, som virksomhederne bliver mødt af. Forskellige retsakter vil i de kommende år skærpe kravene yderligere. Ikke alene til den enkelte virksomhed, men også i relation til de værdikæder, som den enkelte virksomhed indgår i.

 

Det nye direktivforslag om due dilligence på bæredygtighedsdagsordenen

Som led i realiseringen af den europæiske grønne pagt, blev der den 23. februar 2022 stillet forslag til et direktiv om virksomhedernes due dilligence i relation til bæredygtighed.

Formålet med direktivet er at sikre, at virksomheder, der er aktive i det indre marked, bidrager til bæredygtig udvikling og bæredygtig omstilling af økonomier og samfund. Det skal de gøre ved at identificere, forebygge og afbøde, sætte en stopper for og minimere potentielle eller faktiske negative eksternaliteter på såvel menneskerettigheder og miljøet i forbindelse med virksomhedernes egne aktiviteter samt aktiviteter i deres datterselskaber og værdikæder. 

Direktivforslagets artikel 2 beskriver, at det er de store virksomheder, der er omfattet direkte af direktivets anvendelsesområde og dermed pligtsubjekter i henhold til de krav, der følger af direktivforslaget. SMV-virksomheder er altså ikke direkte omfattet af direktivforslaget.

Uagtet, at SMV-virksomhederne ikke er omfattet af direktivforslaget, vil de alligevel blive påvirket, hvis de indgår i én eller flere værdikæder, som omfatter store virksomheder, der er underlagt direktivforslaget.

 

Hvad bliver konsekvenserne af direktivforslaget?

Artikel 15 direktivforslaget stiller krav til de omfattede virksomheder om, at de i deres forretningsmodel og -strategi tager højde for den nødvendige omstilling til en bæredygtig virksomhedsdrift. Virksomhederne skal understøtte og medvirke til at minimere klimaaftrykket og dermed de negative eksternaliteter forbundet med driften, således den globale opvarmning reduceres til 1,5 grad celsius.

Artikel 4 i direktivforslaget kan anskues som direktivforslagets generalklausul om, hvilke krav der stilles til virksomhedernes due dilligence-aktiviteter med henblik på at imødegå, forebygge og afbøde de klimamæssige påvirkninger, som virksomhedsdriften indebærer.

Bestemmelserne i artikel 5 til 11 indeholder en eksplicitering af de krav, som due dilligence-begrebet indebærer i direktivforslagets forstand. Det må anses for at være offentligretlige krav, som direkte påvirker det almindelige udgangspunkt om aftalefrihed, som gælder i alle de europæiske medlemsstater.

”Et tæt samspil mellem brugen af contract management og strategisk kontrahering kan understøtte og mitigere de negative eksternaliteter på tværs af værdikæden.”
BDO


Eksempelvis stilles der i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b krav om, at den omfattede virksomhed skal sikre kontraktlige garantier fra en 
medkontrahent om, at denne virksomhed overholder den omfattede virksomheds adfærdskodeks, herunder om nødvendigt en forbyggende handlingsplan ligeledes i relation til denne virksomheds medkontrahenter inden for den givne værdikæde.

Den omfattede virksomheds adfærdskodeks bliver altså transformeret til et egentligt kontraktretligt krav, som i obligationsretlig forstand 
kan indebære adgangen til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende ved kontraktbrud. Der er i bestemmelsen anvendt begrebet kontraktlige garantier. I et obligationsretligt perspektiv kan det ved kontraktfortolkning indebære et objektivt ansvar for den forpligtede virksomhed og udløse brug af de almindelige misligholdelsesbeføjelser og erstatningsansvar.

Direktivforslaget indebærer store konsekvenser for den måde, der hidtil er kontraheret på.

Uanset kontrakttype, synes der i kontraktpraksis at være en altovervejende tendens til, at kontrakterne er karakteriseret ved, hvad der betegnes som konventionel kontrahering. Den konventionelle kontrahering er kendetegnet ved brug af reaktive bestemmelser, armslængde relationer, værdideling, ikke eksklusivitet og hvis relevant et kort opsigelsesvarsel.

 

Et paradigmeskifte og en kulturændring i værdikæden er 
nødvendig

De relativt vidtgående krav, der følger af artikel 5 til 11, nødvendiggør et tættere og mere forpligtende samarbejde på tværs af værdikæden. Det er nødvendigt, hvis virksomhederne løbende skal lykkes med at reducere de negative eksternaliteter, som den samlede værdikædeaktivitet indebærer.

Et sådant tættere og mere forpligtende samarbejde kan ikke realiseres inden for rammerne af konventionel kontrahering. Det kræver et paradigmeskifte og en kulturændring i retning af strategisk kontrahering på tværs af værdikæden, uanset om den givne virksomhed er omfattet af direktivet eller ej.

Strategisk kontrahering har netop fokus på at realisere et tæt samarbejde med det formål at skabe merværdi og incitamentsforenelighed gennem virksomhedernes komplementære ressourcer og relationsspecifikke investeringer på tværs af værdikæden. Det sker ved brug af proaktive klausuler, så kontrakten både sætter fokus på den materielle og den relationelle opfyldelse - eksempelvis via en gensidig kommunikationspligt, som skal fremme innovation på tværs af værdikæden med henblik på at mindske klimaaftrykket.

Ved at supplere den strategiske kontrahering med contract management kan virksomhederne i endnu højere grad understøtte og mitigere de negative eksternaliteter på tværs af værdikæden. Contract management er nemlig mere kompleks i udøvelsen af strategisk kontrahering sammenholdt med konventionel kontrahering, hvor der typisk udelukkende er fokus på obligation management.

I praksis indebærer det nødvendigheden af tilvalg af kontraktbestemmelser, som kan variere fra kontrakttype til kontrakttype, men som blandt andet kan omfatte en gensidig kommunikationspligt, der i sig selv kan have flere funktioner, hardship, gevinst og genforhandling. Dette nødvendiggør, at contract management-funktionen såvel internt som eksternt bliver mere mangefacetteret for at realisere potentialet i strategisk kontrahering.

 

Er I klar til de fremtidige bæredygtighedskrav?

Hos BDO står vores højt specialiserede rådgivere klar til at yde rådgivning, der bringer jer på forkant med de fremtidige bæredygtighedskrav. Krav, som blandt andet kan opfyldes gennem aktivt brug af contract management og strategisk kontrahering. En aktiv brug, som udover grønne initiativer også kan skabe gevinstmuligheder og vedvarende konkurrencemæssige fordele inden for jeres værdikæde og i samfundet.