Nye regler om løngennemsigtighed på vej til danske virksomheder
Nye regler om løngennemsigtighed på vej til danske virksomheder
De nye regler om løngennemsigtighed er rykket et skridt nærmere. Regeringen har nu fremsat lovforslaget om implementering af EU's løngennemsigtighedsdirektiv, som vil medføre omfattende nye krav til virksomhedernes arbejde med løn, dokumentation og gennemsigtighed. Samtidig lægges der op til, at reglerne skal træde i kraft den 1. marts 2027, hvilket giver virksomhederne ekstra tid til at forberede sig på opgaven.
Mere tid til implementeringen
De kommende regler indebærer nye krav til virksomhedernes arbejde med transparens i løndannelse og lønfastsættelse, , rekruttering og dokumentation. Mange virksomheder står derfor over for en omfattende opgave med blandt andet at kortlægge jobfunktioner, etablere objektive og kønsneutrale lønkriterier, gennemgå eksisterende lønstrukturer, opgørelse af gennemsnitslønninger og forberede sig på øgede krav til gennemsigtighed og medarbejderindsigt.For flere virksomheder vil arbejdet involvere både HR, ledelse, jura og lønfunktioner, og implementeringen kan at strække sig over længere tid.
Den senere ikrafttræden giver virksomhederne bedre mulighed for at gennemføre de nødvendige forberedelser, uden at det ændrer på direktivets overordnede krav.
Forberedelserne bør ikke vente
Selvom virksomhederne nu får yderligere to måneder til at forberede sig, er der ikke tale om en væsentlig ændring af opgavens omfang. Tværtimod peger meget på, at mange virksomheder vil have behov for at bruge den ekstra tid aktivt på at skabe overblik over lønstrukturer, datagrundlag og eksisterende processer, så de er klar, når reglerne træder i kraft.BDO bistår både store og mindre virksomheder med implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet.
Har du spørgsmål til lovforslaget eller brug for sparring om, hvad de kommende krav betyder for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper med at skabe overblik og forberede organisationen på de nye krav om løngennemsigtighed.
/Employees/PNK.jpg)