Disse krav kan variere afhængigt af virksomhedens størrelse og branche samt det land, de opererer i. Nogle af de mest almindelige krav inkluderer forpligtelser til at reducere udledning af drivhusgasser, implementere miljøvenlige produktionsmetoder, sikre arbejdsforhold for medarbejderne og overholde reglerne for affaldshåndtering og genanvendelse.
Kravene udvikler sig og bliver løbende skærpet. Nedenfor giver vi dig en oversigt over nogle af de vigtigste lovkrav til virksomheders arbejde med bæredygtig og ansvarlig omstilling.
CSRD
- Krav til virksomheders rapportering af deres bæredygtighedspraksis
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Formålet med dette EU-direktiv er kort sagt at sikre, at virksomheder i EU rapporterer om deres bæredygtighed på en pålidelig og ensartet måde.
Direktivet indebærer blandt andet krav om obligatorisk rapportering af ikke-finansielle oplysninger inden for de tre ESG-områder: Miljø og klima (E), sociale forhold (S) og virksomhedsledelse (G). Virksomhederne skal rapportere efter en række obligatoriske standarder. Disse standarder er i øjeblikket ved at blive fastlagt i EU.
Direktivet skal senest være indarbejdet i dansk lovgivning i sommeren 2024. Det vil i første omgang gælde store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, der er omfattet af årsregnskabsloven. Fra regnskabsåret 2025, er øvrige store virksomheder omfatter af direktivet. Fra regnskabsåret 2026, er børsnoterede SMV’er også omfattet af direktivet.
Er du en ikke-børsnoteret SMV-virksomhed? Så vil din virksomhed ikke være direkte omfattet af de nye regler. Det nye direktiv betyder dog, at store virksomheder i højere grad vil efterspørge dokumentation af bæredygtighed fra deres underleverandører. Du kan derfor blive ramt indirekte af de nye krav.
Taksonomiforordningen
– Fælles standarder for bæredygtige økonomiske aktiviteter
Taksonomiforordningen er en EU-lovgivning, der trådte i kraft i 2022.
Taksonomiforordningen fastsætter fælles standarder og definitioner for, hvad der kan betragtes som bæredygtige økonomiske aktiviteter. Formålet er at fremme bæredygtige investeringer og gøre det lettere for investorer at identificere bæredygtige projekter og virksomheder.
Taksonomiforordningen opstiller seks miljømæssige mål, som økonomiske aktiviteter skal bidrage til, for at blive betragtet som bæredygtige: klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand og marine ressourcer, overgangen til en cirkulær økonomi, forurening og beskyttelse af biodiversitet og økosystemer.
Forordningen omfatter lige nu børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte og statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte, der er omfattet af årsregnskabsloven.
Når direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) træder i kraft, bliver de virksomheder, som omfattes af CSRD, også omfattet af taksonomiforordningen.
EcoDesign-forordningen
– Skærpede krav til design af produkter i behandling
Forslaget om en ny Ecodesign-forordning er under forhandling i EU. Det konkrete regelsæt vil blive fastlagt de kommende år.
Forslaget skal sætte rammerne for design- og informationskrav til flere produktkategorier, end det er tilfældet med den nuværende forordning på området, hvor det kun er energirelaterede produkter, der er omfattet. Forslaget omfatter potentielt alle produkter, der markedsføres i EU med undtagelse af fødevarer, foder og medicinalvarer.
Hvis din virksomhed sælger et produkt, der bliver omfattet af EcoDesign-reglerne, vil produktet skulle overholde produktspecifikke krav. Det vil potentielt indebære dokumentation af blandt andet:
- Produkters holdbarhed, genbrugelighed, opgraderings- og reparationsmuligheder.
- Miljø- og klimaaftryk.
- Energi- og ressourceeffektivitet.
- Genanvendte materialer.
Emballage-krav
– Nye krav og mulig forordning på vej
Fra den 31. december 2024 får producenter af varer og emballage større ansvar for indsamling og behandling af emballagen, når den er blevet til affald.
Producenter af varen og ikke nødvendigvis producenter af emballagen får ansvaret, og producenter kan vælge selv at stå for at lave aftaler med aktører, der kan håndtere affaldsindsamling- og behandling eller gå sammen i kollektive ordninger. Det præcise krav til producentansvaret vil blive fastsat af Miljøstyrelsen.
Det er vigtigt at bemærke, at det udvidede producentansvar gælder alle typer af emballage og ikke kun plastik.
EU-Kommissionen har i 2022 også foreslået en ny emballageforordning, der øger ambitionerne på emballageområdet for at accelerere udviklingen hen imod mere bæredygtig produktion og forbrug af emballage. Forslaget indeholder krav til produktion og genanvendelse af emballage og forbruget af emballage, fx genbrug og genpåfyldning af emballage, og forslaget forhandles stadig i EU.
Green Claims
– EU foreslår direktivkrav til grønne anprisninger og miljømærker
EU-Kommissionen har fremsat et direktivforslag om grønne anprisninger (Green Claims), som vil kræve, at virksomheder kan underbygge og dokumentere grønne anprisninger/mærkninger af deres produkter.
Direktivet vil gøre det nemmere for forbrugere at træffe grønne indkøbsvalg og skabe større troværdighed om grøn markedsføring.
Forslaget er blevet fremsat af EU-kommissionen i marts 2023 og forventes at træde i kraft om nogle år, når direktivet er blevet vedtaget af EU og implementeret i den danske lov. Hvis du vil lave grøn markedsføring, er det derfor vigtigt at holde dig orienteret om direktivforslaget.
Du bør være opmærksom på, at der kan være andre lovkrav, end dem der nævnes på denne side.