Manglende klimarapportering kan potentielt vanskeliggøre de små og mellemstore virksomheders finansiering

Der er efterhånden mange grunde til, hvorfor det er vigtigt, at også de små og mellemstore virksomheder begynder at fokusere på udviklingen af egen CSR- og bæredygtighedsrapportering.

BDO har over en årrække nøje fulgt med i udviklingen på CSR- og bæredygtighedsområdet. Herunder både i forhold til nationale og internationale reguleringer.

Situationen er i dag den, at det primært er de store (+250 ansatte) og børsnoterede virksomheder, som via reguleringer og lovkrav er tvunget til at rapporterer på deres klima- og CSR-indsats. Men det vil med al sandsynlighed snart ændrer sig.

Vi ser allerede klare tendenser til, at de krav, som de store virksomheder bliver mødt af, på sigt også kommer til at påvirke de små og mellemstore virksomheder.

I denne artikel giver vi dig et indblik i nogle af de krav og reguleringer på CSR- og bæredygtighedsområdet, som enten vil få direkte eller indirekte konsekvenser for de danske SMV’er – både nu og i fremtiden.

 

To nye EU-forordninger kan problematisere SMV’ernes finansierings- og lånemuligheder

EU har vedtaget to nye regelsæt, som i tæt sammenhæng skal medvirke til at fremme antallet af bæredygtige investeringer – både på virksomheds- og produktniveau.

De nye regelsæt hedder Disclosureforordningen og Taksonomiforordningen. Det overordnede formål med de nye regelsæt er at sikre, at finansielle markedsdeltagere- og rådgivere har fokus på bæredygtighed og CSR, når de investerer og forvalter deres kapital. Ønsket er, at forordningerne skal bidrage til at både private og offentlige midler i højere grad end tidligere bliver investeret i grønne initiativer og virksomheder. Det skal understøtte den grønne omstilling og sikre et incitament til at udvikle sin virksomhed, så den løbende bliver mere og mere bæredygtig.

 

 

For de små og mellemstore virksomheder vil konsekvensen af de nye EU-forordninger være, at virksomhederne på sigt vil blive mødt af skærpede krav fra den finansielle sektor. Virksomhederne må blandt andet forvente, at investeringsfonde, banker og forsikringsselskaber for fremtiden – med afsæt i forordningerne – vil fokusere på virksomhedernes bæredygtighedsprofil, når de vælger, om de vil allokere kapital eller ej.
 

Det vil blandt andet kunne betyde, at:

  • virksomhedens mulighed for at rejse kapital i højere grad vil afhænge af virksomhedens bæredygtighedsprofil.
  • de renter, virksomheden skal betale, vil være lavere (vi har allerede set eksempler på nul i rente), hvis virksomheden har en klar bæredygtighedsprofil og -strategi.
  • de forsikringsprodukter, virksomheden bliver tilbudt, vil blive prissat med afsæt i virksomhedens bæredygtighedsprofil
  • virksomhedens pris i en eventuel salgsproces vil blive påvirket negativt/positivt af bæredygtighedsprofilen.


Hvis ikke de små og mellemstore virksomheder får sat gang i deres klimarapportering, vil der altså på sigt være risiko for, at den finansielle sektor mere eller mindre lukker for virksomhedernes finansierings- og lånemuligheder.

Der vil med tiden komme flere og flere eksempler end de ovenstående til. Det vil ske efterhånden, som vi ser effekten af forordningerne udfolde sig.

Sikkert er det dog, at alle danske virksomheder for fremtiden bør hav fokus på at dokumentere sit bæredygtighedsarbejde med afsæt i blandt andet EU taksonomien. Gør virksomheden ikke det, kan det kort sagt blive dyrere at drive den, og det vil på forhånd udelukke virksomheden fra midler til udvikling og fremtidssikring.

 

 

Finanstilsynet bekymrer sig altså om de små og mellemstore virksomheder. Det skyldes formentlig, at SMV’erne, som nævnt, indtil videre ikke har været underlagt lovkrav om samfundsansvar og klimarapportering. Derfor er det kun en forholdsvis lille andel af de danske SMV’er, som rent faktisk har udviklet en egentlig strategi og afrapportering på CSR- og bæredygtighedsområdet.

Finanstilsynet skriver desuden også i deres notat om Klimaforandringer og bæredygtig finansiering i den finansielle sektor, at:

”Finanstilsynet forventer således, at den finansielle sektor ved risikovurdering og risikostyring arbejder med at kortlægge de potentielle aktuelle og fremtidige påvirkninger fra de fysiske risici og transitionsrisici, som følger af klimaforandringer. Det kan betyde, at virksomhederne skal indsamle information hos relevante parter, hvor informationen er til stede. Det kan også kræve, at de finansielle virksomheder efterspørger yderligere information fra de virksomheder, som de investerer i eller finansierer, også i forhold til den planlagte.

 

 

4 andre gode grunde til, hvorfor du skal arbejde med CSR og bæredygtighed i din virksomhed

Der er således en lang række gode grunde til at arbejde med CSR og bæredygtighed - uanset hvilken størrelse din virksomhed måtte have.

Fremtidige udfordringer i forhold til at opnå kredit og kapital fra den finansielle sektor er dog ikke den eneste gode grund til, at danske virksomheder med fordel kan sætte gang i CSR- og bæredygtighedsarbejdet:
 

 

Har du brug for hjælp til at komme i gang?

Det handler om rettidig omhu og om at hoppe på toget, inden det buldrer forbi.

BDO’s rådgivere har stor erfaring med at drive og udvikle CSR- og bæredygtighedsstrategier. Vi sikrer, at strategien har respekt for både top- og bundlinjen i din virksomhed, og at jeres afrapportering lever op til krav fra den finansielle sektor, kunder, samarbejdspartnere og lovgivere.
 

Læs mere om vores CSR-rådgivning


- eller kontakt os via formularen herunder for en uforpligtende snak om dine muligheder på CSR- og bæredygtighedsområdet.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.