Undgå greenwashing i uddannelsessektoren

Er jeres markedsføring klar til de nye krav?

ESG billede
Webinar
Tirsdag den 15. september 2026Kl. 09:00 - 10:00

Online
Fra den 27. september træder skærpede krav i kraft til brugen af miljømæssige og etiske udsagn. Det stiller nye krav til, hvordan der må kommunikeres om bæredygtighed, og hvordan udsagn skal være dokumenteret.

 De nye regler gælder både private og offentlige uddannelsesinstitutioners kommunikation om klima, bæredygtighed og ansvarlighed over for studerende, samarbejdspartnere og civilsamfund.

 På dette webinar gennemgås, hvad de nye regler betyder i praksis, hvor de typiske faldgruber opstår, og hvordan uddannelsesinstitutioner kan sikre, at deres kommunikation er klar, præcis og dokumenterbar.

Formål
Webinaret sætter fokus på, hvordan I som uddannelsesinstitution kan sikre, at jeres kommunikation er præcis, dokumenterbar og i overensstemmelse med markedsføringsloven. Samtidig tydeliggøres, hvordan ESG-arbejde med mål og handleplaner samt erklærede data og dokumentation kan anvendes som fundament for troværdige udsagn – og dermed reducere risikoen for vildledning.

Hvad kan du forvente?
Du får en konkret gennemgang af de skærpede krav til miljømæssige og etiske udsagn i markedsføring, og hvordan du kan sikre dokumentation, troværdighed og compliance.

Vi gennemgår:
  • Introduktion til de nye krav og centrale tilføjelser i markedsføringsloven
  • Fokus på hvad skærpede regler betyder for eksisterende kommunikation 
  • Krav til dokumentation, data og tilgængelighed før offentliggørelse
  • Sammenhængen mellem ESG-rapportering, klimaregnskab og konkrete udsagn
  • Betydningen af verificering, herunder tredjepartsvalidering og revisorerklæring
  • Konkrete råd til næste skridt mod klar, dokumenterbar og troværdig kommunikation

Vi giver dig indblik i:
  • En praksisnær forståelse af de nye krav til miljømæssige og etiske udsagn i markedsføring
  • Hvad uddannelsesinstitutioner skal være særligt opmærksom på ved screening og identificering af risici for vildledning i kommunikationen
  • Hvilke krav der stilles til data, dokumentation og tilgængelighed før offentliggørelse
  • Hvordan ESG-rapportering og klimaregnskab danner grundlag for konkrete og dokumenterbare udsagn
  • Betydningen af verificering, herunder tredjepartsvalidering og revisorerklæring
  • Hvordan arbejdet kan styrke troværdighed og reducere risikoen for greenwashing

Hvad får du med?
Webinaret giver et solidt grundlag for at forstå kravene og prioritere næste skridt.

Efter webinaret vil du:
  • Forstå de skærpede krav til miljømæssige og etiske udsagn i markedsføring
  • Have fundament til at screene jeres nuværende kommunikation på jeres kanaler
  • Få overblik over, hvilke data, dokumentation og processer der skal være på plads
  • Være bedre rustet til at vurdere, hvordan der kan arbejdes videre med ESG-data og kommunikation

Målgruppe
Webinaret henvender sig til både private og offentlige uddannelsesinstitutioner, der arbejder med eller ønsker at arbejde med bæredygtighed i deres markedsføring og kommunikation, både internt og ekstern målrettet samarbejdspartnere, virksomheder, studerende og øvrige interessenter.

Webinaret er relevant for:
  • Marketing- og kommunikationsansvarlige
  • ESG-, bæredygtigheds- og complianceansvarlige
  • Ledelse og beslutningstagere med ansvar for strategi og eksterne budskaber – herunder uddannelseschefer. 

Mød vores eksperter
Vores underviserteam er erfarne undervisere og specialister i de faglige emner. De sikrer, at du bliver fagligt godt klædt på.

Alexandra Baunhøj, Consultant ved BDO, giver indblik i den nye lovgivning og deler erfaringer med ESG-rapportering som fundament for dokumentation samt screening af kommunikation på tværs af markedsføringskanaler – i samarbejde med Mette Toftegaard Rasmussen, Director ved BDO.

Steen Søgaard Rasmussen, Statsautoriseret revisor og Senior Director ved BDO, bidrager med indsigt i erklæringsprocessen og betydningen af uafhængig verificering for troværdige og anvendelige data.

Tilmelding
Deltagelse i webinaret er gratis, og tilmelding sker via formularen nedenfor.