Webinar: Regnskabsafslutningsprocessen - Grønland

.
Webinar
Torsdag den 10. december 2026kl. 10.00 - 14.00

Online
På dette webinar gennemgås, hvilke krav der er for en kommune og selvstyret i forhold til aflæggelse af regnskab.
Vi gennemgår hvilke elementer der skal indeholdes i regnskabet og eksempler på hvordan opstilling heraf kan foretages.

Målgruppe

Målgruppen for webinaret er medarbejdere der er involveret i regnskabsafslutningsprocessen, herunder f.eks. økonomikonsulenter, decentrale og centrale økonomimedarbejdere.

Webinaret vil også være meget relevant for de personer der er ansvarlige for at sikre processen og kvalitetssikring af en korrekt regnskabsaflæggelse.

På webinaret vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med egne problemstillinger.

Webinaret vil komme i dybden på nogle lovgivningsmæssige områder og forklare kravene til andre på et generelt niveau.

Vi har fokus på de områder, som vi oplever der har været problemer med i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2025.

Indhold

På webinaret gennemgår vi:
  • Vigtigheden af en struktureret proces omkring regnskabsaflæggelsen 
  • Tidsplan, arbejdsopgaver og ansvar
  • Afstemning af statuskonti
  • Refusionsopgørelse sociale udgifter
  • Indholdsmæssige krav til regnskabet
    • Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse
    • Noter til regnskabet
    • Anlægsregnskaber eller redegørelse for anlægsfond
  • Kvalitetssikring af regnskab og materiale

Tidspunkt

Webinaret foregår online via speciel invitation / link der sendes ved tilmelding.

Webinaret holdes torsdag den 10. december 2026 kl. 10.00 til kl. 14.00 med indlagte pauser.

Pris

Der opkræves 1.995 kr. pr. person for deltagelse i webinaret. (ingen moms idet det er Grønland)