Vi gennemgår hvilke regler der gælder og herunder, hvilke krav der er til de enkelte konti på status.
Målgruppe
Målgruppen for webinaret er medarbejdere der skal afstemme statuskonti. Det er f.eks. økonomikonsulenter, medarbejdere i debitor- eller kreditorafdelinger og medarbejdere i den centrale økonomiforvaltning.
Webinaret vil også være meget relevant for de personer der har et ansvar for at sikre statuskonti bliver afstemt og skal foretage det ledelsesmæssige tilsyn hermed.
På webinaret vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med egen problemstillinger.
Webinaret vil komme i dybden på nogle områder og forklare kravene til andre konti på et generelt niveau.
Vi har fokus på de områder, som vi oplever der har været problemer med i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2025.
Indhold
På webinaret gennemgår vi:
- Formålet og vigtigheden af afstemning af statuskonti
- Kravene til indhold af en afstemning
- Skabeloner til afstemning af statuskonti
- Dokumentation til afstemning af statuskonti
- Debitorafstemninger
- Kreditorafstemninger
- Periodiseringskonti
- Pantebreve
- Korte skyldige poster, herunder løntilbageholdelser mv.
- Ledelsestilsynet, hvorfor skal det laves og hvad er det lederen skal påse og dokumentere
- Afstemning af optagne tilgodehavender ”debitorer” i forhold til overdragne tilgodehavender til inddrivelsesmyndigheden (EFI)
Tidspunkt
Webinaret foregår online via speciel invitation / link der sendes ved tilmelding.
Webinaret holdes tirsdag den 8. december 2026 kl. 10.00 til kl. 14.00 med indlagte pauser.
Pris
Der opkræves 1.995 kr. pr. person for deltagelse i webinaret. (ingen moms idet det er Grønland)