Netværksmøde på attraktionsområdet

Event
Flere datoer - se mere under tilmeldingFlere tidspunkter - se mere under tilmelding

Flere lokationerKøbenhavn og Aarhus, Danmark

Arrangementsbeskrivelse

Er du aktør i attraktionsbranchen og ønsker at få den nyeste viden om udvalgte emner, som er særligt relevante lige nu?

Vi inviterer endnu en gang til netværksmøde, hvor vi sammen dykker ned i de mest aktuelle temaer, der påvirker attraktionsområdet – både på kort og lang sigt.

Netværksmødet henvender sig primært til større attraktioner, museer, zoologiske haver, historiske og kulturelle steder m.m.

Mødet byder på:

Opdateret viden om aktuelle emner
På dette møde får du indsigt i:

  1. Hvad betyder “almennyttig” i en kulturel kontekst?
    Oplæg ved Sirius Advokater v/ Pernille Backhausen og Jonas Kjellmann. Vi dykker ned i begrebet almennyttighed og dets betydning for kulturinstitutioner, foreninger, projekter og fonde. Vi ser nærmere på den juridiske definition, og hvilke krav det stiller til aktører i kultursektoren – herunder i forhold til momsfritagelse, skattefradrag, fondsansøgninger, tilskud og offentligt tilsyn. Forstår alle det samme ved begrebet?

  2. Bæredygtighedsrapportering og udvikling – hvorfor er det relevant for attraktioner og museer?
    Oplæg ved Mette Toftegaard, Director, BDO. Hun giver et overblik over drivkræfterne bag bæredygtighedsrapportering inden for turisme- og oplevelsessektoren. Der sættes fokus på krav og forventninger fra både lovgivning og kunder samt konkrete eksempler på, hvordan bæredygtighed kan gå hånd i hånd med den økonomiske bundlinje.

  3. Momsmæssig behandling af sponsorater og barteraftaler – betydning for fradragsretten
    Oplæg ved Indirect Tax, BDO. Her gennemgås momspligtige indtægter fra reklamer og sponsorater og deres betydning for retten til momsfradrag. Der gives eksempler fra Skattestyrelsens praksis og opmærksomhedspunkter til optimering af momsfradragsretten.


Netværk med branchekollegaer
Mødet giver en oplagt mulighed for at møde andre aktører i attraktionsbranchen – herunder repræsentanter fra attraktioner, rådgivere og eksperter. Del erfaringer, lær af hinanden og få nye perspektiver på aktuelle udfordringer.


Diskussion og ekspertinddragelse
Deltag i åbne diskussioner og stil spørgsmål direkte til eksperterne. Få svar på netop de problemstillinger, du står med.


Udvid dit professionelle netværk
Styrk relationerne til både små og store attraktioner, udveksl viden og find nye samarbejdsmuligheder.

Netværksmødet varer 2 timer og afholdes i både Aarhus og København.

Se datoer og tidspunkter nedenfor.

Tilmeld dig nu – og få opdateret din viden samt udvidet dit netværk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et inspirerende og lærerigt møde.

Netværksmødet afholdes på følgende datoer og lokationer:

Onsdag den 24. september 2025 
Kl. 14-16
BDO i København

Torsdag den 2. oktober 2025 
Kl. 13.30-15.30
Den Gamle By