Moms ved handel med udlandet i kommuner og regioner
Se under tilmeldingenAarhus og København, Danmark
På kurset gennemgår vi de centrale momsregler, der gælder for kommuner og regioner ved handel med udlandet – herunder principperne for omvendt betalingspligt, momsregistreringer og importspecifikationen. Du vil på kurset blive klædt fagligt på til at sikre korrekt bogføring, håndtering og afregning af moms i forbindelse med handel med udlandet
Undervisningen tager udgangspunkt i lovgivningen og praksis på området suppleret med praktiske eksempler. Der vil være mulighed for at drøfte de udfordringer og problemstillinger, som du oplever i dagligdagen.
Vores undervisere er fagligt opdaterede med den nyeste viden og har solid praktisk erfaring – blandt andet fra arbejde i kommuner. Det betyder, at vi kan omsætte teori til praksis og skabe en levende undervisning, der tager udgangspunkt i dine konkrete opgaver og udfordringer.