På kurset gennemgår vi de centrale momsregler, der gælder for kommuner og regioner ved handel med udlandet – herunder principperne for omvendt betalingspligt, momsregistreringer og importspecifikationen. Du vil på kurset blive klædt fagligt på til at sikre korrekt bogføring, håndtering og afregning af moms i forbindelse med handel med udlandet.
Undervisningen tager udgangspunkt i lovgivningen og praksis på området suppleret med praktiske eksempler. Der vil være mulighed for at drøfte de udfordringer og problemstillinger, som du oplever i dagligdagen.
Vores undervisere er fagligt opdaterede med den nyeste viden og har solid praktisk erfaring – blandt andet fra arbejde i kommuner. Det betyder, at vi kan omsætte teori til praksis og skabe en levende undervisning, der tager udgangspunkt i dine konkrete opgaver og udfordringer.
Indhold:
Den juridiske del:
- Generelle momsregler ved handel med udlandet
- Køb i EU-lande og uden for EU
- Varekøb / Ydelseskøb
- Undtagelser
- Salg til udlandet
- Fakturakrav
- Momsregistrering
- Renteregler og tidsfrister
Den praktiske del:
- Kontering af køb foretaget i udlandet
- Udtræk og indberetning til Indenrigsministeriet og SKAT
- Importspecifikationen (aflæsning og bogføring)
- Håndtering af faktura, betalingskort og udlæg
Udbytte:
Efter kurset vil du:
- have kendskab til momsreglerne ved handel med udlandet i en kommune/region
- have viden om sammenhængen mellem momsreglerne og den daglige bogføring
- være i stand til at sikre korrekt håndtering og afregning af moms ved handel med udlandet
- få mulighed for at skabe netværk med kollegaer i andre kommuner/regioner
Målgruppe:
- Økonomikonsulenter og regnskabsmedarbejdere i kommuner og regioner, der arbejder med bogføring eller controlling af udenlandsk køb og salg
- Den ansvarlige for momsindberetningen til Indenrigsministeriet og Skattestyrelsen.
Ønsker I et skræddersyet kursus?
Vi kommer også gerne ud til jer og afholder et skræddersyet kursus med udgangspunkt i jeres konkrete behov og problemstillinger.
Undervisere:
- Nicolai Abildskov Pallisborg har knap 20 års erfaring med kommunal økonomi, regnskab og moms - herunder momsrefusionsordningen. Nicolai har tidligere arbejdet i bl.a. Frederikssund Kommune og Indenrigsministeriet og har været med til at udvikle flere af de regler, som kommuner og regioner arbejder efter i dag. Som director i BDO rådgiver Nicolai kommuner og regioner i hele landet. Han har ledererfaring og er en erfaren og engageret underviser med evnen til at gøre komplekse regler tilgængelige og anvendelige. Nicolais undervisning er fagligt skarp, praksisnær og altid med blik for deltagernes virkelighed.
- Kasper Lundegaard Christensen har seks års erfaring fra Københavns Kommune, hvor han har arbejdet med både regnskab og moms. Som manager i BDO har Kasper det daglige ansvar for BDO MomsTjek – BDO’s digitale løsning til momsgennemgange. Kaspers ekspertise ligger inden for den kommunale momsrefusionsordning og køb i udlandet, og han har solid praktisk erfaring med kommunernes økonomisystemer. Kasper er kendt for sin skarpe hukommelse og fokus på detaljer. Hans undervisning er let omsættelig til virkeligheden.
Praktiske informationer:
Pris:
- 4.500 pr. person + moms
Hvad siger andre om os og vores kurser?
”Kurset var en virkelig god oplevelse med indhold, der var både relevant og anvendeligt i praksis.
Det blev præsenteret på en måde, så stoffet var let forståeligt, og slidesene understøttede en detaljeret og overskuelig gennemgang.
Selvom materialet ikke var helt nyt, indeholdt det flere punkter, vi ikke tidligere var opmærksom på – så det var særligt værdifuldt at få det gennemgået grundigt.
Formidlingen var let tilgængelig og jordnær, hvilket gjorde det nemt at relatere til og omsætte til egen hverdag.
Det var befriende, at undervisningen ikke var tør eller paragraf-tung, men i stedet tilgængelig for alle deltagere.
Underviserne bidrog til en uhøjtidelig og tryg stemning, hvor der var plads til humor og til at stille alle typer spørgsmål – også dem, man måske ellers ville tøve med at stille. Det skabte et godt læringsrum med plads til nysgerrighed og dialog.” - Ringsted Kommune
