Kravet om ophævelse af skattefritagelsen for danske havne har luret under havoverfladen siden EU Kommissionen i 2016 stillede krav om ophævelse af skattefritagelsen for hollandske havne. Efterfølgende har andre EU lande også måttet indføre skattepligt for deres havne.
Der har længe været rygter om at ophævelsen af den danske skattefritagelse var nært foranstående. Med offentliggørelsen af Regeringens lovprogram 2025/2026 er der nu sat en dato på udsendelsen af lovforslaget (februar 2026).
Indhold:
Idet der endnu ikke foreligger et lovforslag vil temaet for webinaret blive en gennemgang af det mulige udfaldsrum for en overgang til skattepligt:
- Hvem vil blive omfattet
- Hvornår kan overgangen forventes
- Hvordan sker overgangen og hvilke konsekvenser kan det få
- Hvilke overvejelser kan man gøre sig afhængigt af havnens organisationsform
- Er der særlige forhold, som man skal være opmærksom på
Målgruppe:
Webinaret er primært rettet mod havne og kommuner, herunder eksempelvis havnens CEO/CFO og for kommunernes vedkommende vil målgruppen være Kommunaldirektør / Økonomidirektør / Regnskabschef
Undervisere:
Søren Peter Nielsen, Partner / Statsautoriseret revisor ved BDO i Aarhus og Kim Kirk Kaiser, Partner ved BDO i Aarhus. Søren Peter og Kim har hver over 20 års erfaring med henholdsvis regnskabsaflæggelse og beskatning af danske havne.
Praktisk information:
Webinaret er gratis og afvikles live, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål via vores åbne chat.
Specifikke spørgsmål om konkrete sager kan ikke besvares, da det kræver rådgivning.