Region Sjællands mest succesfulde virksomhed er fundet

07 oktober 2019

Vinderen af erhvervsprisen Succesvirksomhed 2019 i Region Sjælland blev pilotskolen Center Air Pilot Academy, der har hjemme i Roskilde. Det blev offentliggjort ved en prisevent på Snekken Trattoria i Roskilde fredag formiddag.

Fredag 4. oktober blev regionsvinderen af Succesvirksomhed 2019 i Region Sjælland offentliggjort ved et prisevent på Snekken Trattoria i Roskilde. Det er Spar Nord og BDO, der står bag prisen, og vinderen er fundet af en jury blandt i alt 200 succesvirksomheder i regionen.

Roskilde-virksomheden Center Air Pilot Academy, som er Danmarks største pilotskole, løb med prisen som årets Succesvirksomhed i Region Sjælland.

Udover den overordnede vinder blev der også uddelt særpriser inden for digital omstilling og jobskabelse:

  • Særprisen Digital omstilling gik til Hovmand A/S i Køge
  • Særprisen Jobskabelse gik til AB-Elco A/S

I den kommende tid kåres de øvrige regioners vindere: Region Syddanmark den 9. oktober og Region Nordjylland den 10. oktober.

Se mere og tilmeld dig Regionsfinalerne her (udsolgt flere steder).


Læs pressemeddelelse