Skattefrie kantineordninger – verdens bedste personalegode

24 august 2016

Hvis medarbejderne af egen lomme betaler mindst 15 kr. om dagen eller 300 kr. om måneden, er frokostordningen skattefri, selvom arbejdsgiverens faktiske udgift til kantineordningen er langt højere.

SKAT opretholder normalt en overordentlig restriktiv praksis i forhold til virksomhedernes mange forskelligartede personaleaktiviteter og -ordninger. Der skal ikke meget til, før aktiviteterne henholdsvis ordningerne udløser skattepligt hos medarbejderne.

Områder med lempelig praksis


Der findes imidlertid undtagelser. På tre områder har SKAT faktisk en årelang tradition for en både lempelig holdning og en pragmatisk tilgang til tingene. Det gælder i forhold til julefrokoster og firmafester samt i forhold til kantineordninger.

Når det gælder julefrokoster og firmafester, stiller SKAT kun det krav, at det skal være arrangementer for alle medarbejdere, hvilket normalt giver sig selv. Om serveringen skal være skrabet eller ekstravagant, og om musikken skal leveres af en dj eller af et eller flere af tidens mest populære bands, er derimod uden betydning. Det udløser aldrig beskatning hos medarbejderne.

Kantineordninger


Når det gælder kantineordninger – det nok mest populære personalegode af alle - stiller SKAT lidt flere krav. Blandt andet må der ikke være tale om luksusmad.

I 2010 udsendte SKAT et styresignal, hvori de fastslog, at en kantineordning normalt ikke udløser beskatning hos medarbejderne, hvis blot de betaler et beløb på 15 kr. om dagen for maden. Dog 20 kr. hvis der også er adgang til drikkevarer ud over postevand. Beløbssatserne er ikke blevet ændret siden og gælder derfor også i dag.

Styresignalet rummer ingen definition af, hvad der skal forstås ved luksusmad, ligesom det heller ikke fremgår, om det har nogen betydning for skattefriheden, hvad arbejdsgiverens faktiske udgifter til kantineordningen løber op i. SKAT har imidlertid netop offentliggjort en afgørelse, der belyser disse forhold.

Den nye afgørelse


Sagen handlede om en større virksomhed med flere kantiner og med et stort og moderne produktionskøkken. Selve kantinedriften var imidlertid udliciteret til en privat leverandør.

Virksomhedens bidrag til kantineordningen bestod i at stille køkkenet til rådighed for leverandøren, lige som den betalte for alle køkkenmaskiner og –redskaber. Endvidere betalte virksomheden et beløb i tilskud til hvert måltid, som medarbejderne købte samt et overordnet strukturtilskud til leverandøren.

Medarbejdernes egenbetaling var fastsat til 38 kr. pr. dag for morgenmad og 40 kr. for en buffettallerken til frokost. For almindeligt smørrebrød blev der betalt 10 kr. pr. stk., mens luksussmørrebrød kostede 21 kr. pr. stk.

På trods af at arbejdsgiverens samlede udgifter til kantinedriften langt oversteg medarbejderbetalingen, var Skatterådet enige i, at der ikke skulle ske beskatning af medarbejderne. Rådet havde kun den bemærkning, at de forudsatte, at medarbejderne ikke spiste morgenmad på jobbet hver eneste dag, idet de særlige regler i princippet kun gælder ved indtagelse af et enkelt måltid på jobbet.