Sådan håndteres moms ved handel med udlandet

27 januar 2016

En hensigtsmæssig kontoplan i forening med et godt overblik over de grundlæggende regler kan spare mange virksomheder for meget arbejde i forbindelse med håndteringen af moms ved handel med udlandet.

I en globaliseret verden er der efterhånden ingen virksomheder, der ikke handler med udlandet. Nogle virksomheder køber varer eller ydelser i udlandet. Andre virksomheder sælger varer eller ydelser til udlandet. Mange virksomheder gør begge dele.

Bogføringen af transaktionerne med udlandet er ofte præget af, at samhandlen har udviklet sig over tid, og mange steder har man ikke fået oprettet alle de konti, som en smidig håndtering af momsen kræver.

For virksomheder, der både køber og sælger til udlandet, kræver momsbekendtgørelsen i princippet, at de almindelige konti for ind- og udgående moms suppleres med op til hele syv andre konti, nemlig:

  1. Konto for afgift af varekøb i udlandet
  2. Konto for afgift af køb af ydelser i udlandet med omvendt betalingspligt
  3. Konto for køb af varer i andre EU-lande
  4. Konto for køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt
  5. Konto for salg af varer til andre EU-lande
  6. Konto for salg af ydelser til andre EU-lande med omvendt betalingspligt
  7. Konto for salg af varer og ydelser til lande uden for EU (eksport)

I praksis er der for så vidt intet til hinder for, at virksomheden undlader at oprette disse konti, hvis den ved hjælp af koder kan bogføre på anden vis, men stadig trække de nødvendige oplysninger ud til brug for indberetning af moms og til EU-salgslisten.

Og det kniber det desværre ofte med. Konsekvensen er, at der må bruges mere tid end nødvendigt på indberetningerne. Vi ser således jævnligt tilfælde, hvor køb af varer og ydelser i udlandet bogføres på samme konto, hvilket vanskeliggør momsindberetningen.

Køb af varer og ydelser i andre EU-lande
Ved køb uden moms skal køberen beregne 25 % moms af købet og bogføre denne som en del af salgsmomsen. På momsangivelsen skal moms af varekøb medtages i feltet ”Moms af varekøb i EU og 3. lande”, mens moms af ydelseskøb skal medtages i feltet ”Moms af køb af ydelser i udlandet med omvendt betalingspligt”.

Har virksomheden 100 % momsfradrag, kan den beregnede moms samtidig medtages som indgående moms, hvorved momsen går i nul. Det får desværre mange virksomheder til helt at undlade at beregne og angive momsen, hvilket kan føre til fejl. Særligt når der købes varer med begrænset momsfradrag, eller virksomheden har momsfrie aktiviteter.

Salg af varer og ydelser til udlandet
Værdien af det samlede salg af varer ekskl. moms skal oplyses på momsangivelsens Rubrik B-varer. Samtidig skal der laves en angivelse i kolonnen for varesalg i EU-salgslisten. Det glemmer mange. Princippet er det samme ved salg af ydelser, hvor det totale salg skal angives i Rubrik B-ydelser og i kolonnen for ydelsessalg i EU-salgslisten.

Ved salg af varer og ydelser til lande uden for EU, hvor der ikke skal opkræves moms, skal periodens salg angives i Rubrik C på momsangivelsen.