Regnskabsmæssig behandling af lån til kapitalejere m.fl.

06 april 2016

Tilgodehavender hos en kapitalejer eller et ledelsesmedlem skal præsenteres særskilt i årsregnskabet, uanset hvordan tilgodehavendet er opstået, og uanset om lånet er lovligt eller ulovligt.

Et tilgodehavende hos en kapitalejer (aktionær) og/eller et ledelsesmedlem skal uanset art og årsag altid præsenteres på en selvstændig linje i balancen under tilgodehavender.

For et tilgodehavende hos et ledelsesmedlem – men ikke hos en kapitalejer – er der endvidere krav om, at der i en note i årsregnskabet gives oplysninger om vilkårene for lånet, herunder fx om eventuel forrentning. Hvis lånet er afdraget i årets løb, skal der oplyses herom i noten. Det skal også noteoplyses, hvis lånet er optaget og indfriet i årets løb.

Ved en kapitalejer forstås en person eller et selskab mv., der ejer en andel af kapitalen. Ved et ledelsesmedlem forstås en person, der i Erhvervsstyrelsen er registreret som medlem af selskabets direktion eller bestyrelse.

Ulovlige lån
Hvis et selskab uden for normal forretningsmæssig samhandel udlåner midler til enten en kapitalejer eller til et ledelsesmedlem, vil lånet normalt være ulovligt i selskabsretlig forstand. Dette er dog uden betydning i forhold til den regnskabsmæssige behandling af lånet. Udlån til danske og visse udenlandske moderselskaber er dog lovlige, hvis det kan anses for forsvarligt at gøre det. Det vil sige, hvis der ikke er risiko for tab. Også lån til køb af kapitalandele i selskabet (selvfinansiering) kan under visse betingelser være lovlige.

Ulovlige lån skal ifølge selskabsloven forrentes med en rente svarende til Nationalbankens udlånsrente + 10 procentpoint og skal udlignes hurtigst muligt (straks).

Ulovlige lån medfører i øvrigt et ansvar for ledelsen i selskabet. Og selskabets revisor er i sin påtegning på årsregnskabet forpligtet til at omtale lånet og de mulige konsekvenser herved.

Endelig har et ulovligt aktionærlån også ofte skattemæssige konsekvenser. Du kan læse mere herom i en artikel, som vi bragte i Depechen 2014, nr. 26.

Udligning af ulovlige lån
Når et ulovligt lån skal udlignes, kan dette ske på flere måder. Enten ved kontant indbetaling af det skyldige beløb, ved modregning eller ved udlodning af fordringen. Uanset hvilken måde der vælges, er det imidlertid vigtigt, at formalia er på plads.

Skattemæssigt er det mest optimalt at udligne mellemværendet ved udlodning af fordringen, fordi denne i så fald ikke beskattes hos aktionæren, jf. artiklen om de skattemæssige konsekvenser. Men dette kræver, at de selskabsretlige regler for udlodning af udbytte overholdes, herunder reglerne for udlodning af andre aktiver end likvider.

Erfaringerne viser, at SKAT lægger megen vægt på, at der positivt er taget stilling til, at der er tale om udlodning af en fordring og ikke en kontant løn eller bonus, som modregnes i selskabets tilgodehavende.

Hvis udligningen undtagelsesvis ønskes gennemført i form af løn eller bonus, skal det undersøges, om den eksisterende kontrakt giver grundlag herfor. Er dette ikke tilfældet, skal der udarbejdes et tillæg til denne.