Regnskabsmæssig behandling af kontantrabatter

10 august 2016

Kontantrabatter skal regnskabsmæssigt behandles som et nedslag i salgsprisen henholdsvis købsprisen og ikke som en renteomkostning eller finansiel post i øvrigt. Det samme gælder ikke for renter ved for sen betaling.

Kontantrabatter anvendes almindeligvis for at tilskynde kunden til at betale hurtigt for den leverede vare eller ydelse. Betingelserne for at opnå rabatten vil være angivet på fakturaen, men sædvanligvis ikke indregnet i fakturabeløbet. Udnytter kunden muligheden for kontantrabat, anses det regnskabsmæssigt som et nedslag i salgsprisen og ikke som en renteomkostning eller finansiel post i øvrigt.

Forventes det, at kunderne udnytter kontantrabatten, skal der allerede ved bogføringen af fakturaen tages hensyn hertil. Det skyldes, at debitorer skal opgøres til den sandsynlige værdi, der modtages, hvilket svarer til fakturaen fratrukket kontantrabatten.

Udnytter kunden mod forventning ikke rabatten, skal det indregnes som en ændring af det regnskabsmæssige skøn med justering af nettoomsætningen på tidspunktet, hvor det konstateres, at rabatten ikke bliver udnyttet. Det vil enten være ved udløb af perioden for opnåelse af rabatten eller ved modtagelse af den fulde betaling fra kunden, afhængigt af hvad der kommer først.

På samme måde som kunders udnyttelse af kontantrabatter ikke er en finansiel post, er virksomhedens egen udnyttelse af kontantrabatter ved køb ikke en finansiel post. Det skal indregnes som en del af kostprisen. Det gælder, uanset om det er køb af varer til varelageret, anskaffelse af anlægsaktiver mv.

Modsat gælder det for renter ved for sen betaling. De renter skal behandles som en finansiel post, og ikke indregnes som en del af omsætning, varekøb osv. Det modsvares af, at der udnyttes en kredit eller stilles en kredit til rådighed, hvor der er rente på udnyttelse af kreditten efter samme principper som renter i et pengeinstitut.