Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Regnskabsmæssig behandling af feriefridage

29 juni 2016

Feriefridage er ikke reguleret i ferieloven, men i forskellige overenskomster eller i individuelle ansættelsesaftaler. Det giver en række regnskabsmæssige udfordringer.

De fleste lønmodtagere er berettiget til at holde 5 feriefridage i perioden 1. maj – 30. april (den typiske afviklingsperiode). Almindeligvis på betingelse af, at de er ansat i virksomheden ved afviklingsperiodens start – altså normalt den 1. maj – og har været ansat i de seneste 9 måneder forud for denne dato. Da området ikke er lovreguleret, kan der i overenskomster eller ansættelsesaftaler være fastsat andre regler.

Retten til feriefridage
Selvom det er fristende at tage udgangspunkt i ferielovens terminologi, så er der i forhold til feriefridage ikke tale om en optjeningsperiode, men om opnåelse af en rettighed til afholdelse af 5 feriefridage, såfremt medarbejderen på et bestemt tidspunkt har opnået en vis anciennitet (fx 9 måneder). Dette har dog kun betydning i forhold til nyansatte medarbejdere.

Der sker normalt ikke delvis optjening. Enten har medarbejderne ret til 5 feriefridage, eller også har de ikke ret til feriefridage overhovedet. Hele puljen udløses efter anciennitetsopnåelsen.

Deltidsansatte har normalt også ret til feriefridage – blot forholdsmæssigt. Arbejdes der eksempelvis 20 timer om ugen, vil medarbejderen, efter at have opfyldt anciennitetskravet, typisk være berettiget til afholdelse af 20 feriefridagstimer – svarende til 5 dage på deltid.

En gældsforpligtelse
Regnskabsmæssigt giver feriefridagene en række udfordringer. Medarbejderens ret til feriefridage er nemlig en økonomisk forpligtelse, der skal afsættes som kortfristet gæld i balancen.

Det gælder først og fremmest den forpligtelse, som kan henføres til endeligt optjente, men endnu ikke afholdte, feriefridage for den indeværende afviklingsperiode. Men efter vores opfattelse også igangværende optjening af feriefridage – dog periodiseret – for den kommende afviklingsperiode.

Det sidste uanset at det på balancetidspunktet ikke altid vides, om medarbejderne vil være ansat ved afviklingsperiodens start og samtidig opfylde anciennitetskravet. Vi mener, at der også skal afsættes en forpligtelse for disse, fordi rettigheden til feriefridage optjenes forholdsmæssigt op til afviklingsperiodens start, og fordi der normalt vil være en forventning om, at medarbejderen fortsat vil være ansat i virksomheden.

Regnskabsmæssig opgørelse af forpligtelsen
Opgørelsen er et skøn baseret på virksomhedens faktiske aftaler om feriefridage. Beregning af den regnskabsmæssige samlede gældsforpligtelse tager udgangspunkt i en gennemsnitlig timepris.

Beregning af forpligtelsen forudsætter, at der sker en løbende styring af feriefridagsrettigheder og afvikling heraf for såvel timelønnede som funktionærer. For timelønnede er det overenskomstafhængigt eller aftalemæssigt bestemt, hvorvidt de har ret til fuld løn eller kun til dagpengesatsen under feriefridagene. For funktionærer beregnes forpligtelsen normalt med udgangspunkt i deres normale månedsløn ekskl. eventuel overarbejdsbetaling, provision, bonus mv.