Kapitalandele i ikke-børsnoterede virksomheder

09 marts 2016

Årsregnskabsloven giver flere forskellige muligheder for at indregne og måle kapitalandele i årsregnskabet. Når det gælder andele i unoterede virksomheder, har størrelsen af ejerandelen væsentlig betydning.

Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i ikke-børsnoterede virksomheder afhænger i første række af, om ejerandelen repræsenterer mindre end 20 % af stemmerne eller ej.

Kapitalandele i virksomheder med en ejerandel under 20 %
Sådanne kapitalandele skal som hovedregel indregnes i balancen til dagsværdi. Og den løbende regulering af dagsværdien (kursreguleringen) skal føres i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller udgift.

At finde dagsværdien kan være meget vanskeligt. Årsregnskabsloven giver derfor mulighed for, at virksomheden kan anvende kostprisen som bedste udtryk for dagsværdien, hvis ikke andet er muligt. Men under anvendt regnskabspraksis skal det ikke desto mindre stadig anføres, at indregningen sker til dagsværdi.

Den nye årsregnskabslov, der som bekendt har virkning for regnskabsår, der starter den 1. januar 2016 eller senere, men som under visse betingelser kan anvendes allerede for regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere, giver en ny mulighed.

Efter denne kan virksomheden nu som en del af sin regnskabspraksis vælge at indregne sådanne kapitalandele til kostpris. Ønsker virksomheden at gøre dette på eksisterende kapitalandele, er det udtryk for en ændring af regnskabspraksis.

Kapitalandele i virksomheder med en ejerandel på 20 % eller mere
Er der tale om en ejerandel (andel af stemmerne) i niveauet 20 – 50 %, er der tale om en associeret virksomhed. Repræsenterer ejerandelen mere end 50 % af stemmerne, er der tale om en dattervirksomhed.

Kapitalandele i såvel associerede virksomheder som i dattervirksomheder skal som udgangspunkt indregnes i balancen til kostpris. Dermed vil der ikke være nogen løbende regulering af denne. Kun hvis værdien falder væsentligt, skal der reguleres (nedskrives).

Årsregnskabsloven giver dog også mulighed for, at sådanne kapitalandele kan indregnes efter to andre metoder. Enten til dagsværdi eller efter indre værdis metode.

Indregnes kapitalandelene til dagsværdi, skal den løbende regulering af denne (kursreguleringen) føres direkte på egenkapitalen som en bunden reserve. Dagsværdireguleringen må ikke føres over resultatopgørelsen.

Indregning efter indre værdis metode betyder, at kapitalandelen optages i balancen til en forholdsmæssig andel af den regnskabsmæssige indre værdi i den associerede virksomhed eller dattervirksomhed.

Anvendelse af indre værdi betyder en løbende ændring af værdien. Først og fremmest med årets resultat, men der kan også være bevægelser på datterselskabets egenkapital, som skal føres i modervirksomheden. Dette skal føres direkte på egenkapitalen i denne.

Både den andel af årets resultat fra datterselskabet eller den associerede virksomhed, som indregnes i resultatopgørelsen, og de eventuelle bevægelser direkte på egenkapitalen i datterselskabet skal i moderselskabet føres på en bunden reserve under egenkapitalen.