Indregning af kapitalandele efter indre værdis metode

23 marts 2016

Indre værdis metode er nok den mest anvendte metode til indregning af værdien af kapitalandele i dattervirksomheder og i associerede virksomheder. Metoden giver ikke desto mindre ofte udfordringer.

De regnskabsmæssige regler, der anvendes ved indre værdis metode, er nogenlunde de samme regler, som anvendes ved udarbejdelse af koncernregnskaber. Metoden er ikke altid lige til.

Køb af kapitalandele
Når et selskab køber en kapitalandel i en dattervirksomhed eller i en associeret virksomhed til en pris, der overstiger den indre værdi i den købte virksomhed, skal selskabet – hvis det ønsker at indregne andelen efter indre værdis metode – vurdere, hvad merværdien dækker over.

Er merværdien udtryk for goodwill – hvilket er det mest almindelige – er denne i moderselskabets balance en del af værdien af kapitalandelen og skal ikke præsenteres særskilt. Uanset dette skal goodwillbeløbet afskrives, hvorfor der skal tages stilling til afskrivningsperioden. Den årlige afskrivning skal ske over resultatopgørelsen sammen med indregning af overskud fra datterselskabet/den associerede virksomhed.

Indregning af overskud
Ved indre værdis metode indregner moderselskabet i sin resultatopgørelse en andel af overskuddet i dattervirksomheden/den associerede virksomhed svarende til ejerandelen, og beløbet modsvares af en værdistigning på kapitalandelen. Det indregnede resultat skal optages under egenkapitalen som en bunden reserve.

Har moderselskabet kapitalandele i flere datterselskaber/associerede virksomheder, som alle optages efter indre værdis metode, skal de samlede resultater indregnes i samme reserve. Der er således tale om en nettoreserve.

I sådanne tilfælde er det i øvrigt vigtigt, at moderselskabet holder styr på, hvor store overskud henholdsvis underskud de enkelte virksomheder bidrager med til den samlede bundne reserve. Sælger moderselskabet et datterselskab, som samlet set har bidraget med overskud, skal det under reserven akkumulerede overskud fra det solgte datterselskab nemlig fjernes herfra. Sælges derimod et datterselskab, som samlet set har bidraget med et underskud til den bundne reserve, skal dette ikke fjernes herfra.

Kapitalandelen får en negativ værdi
Store og/eller vedvarende underskud i en dattervirksomhed kan medføre, at den i moderselskabet indregnede værdi i princippet bliver negativ fx som følge af negativ egenkapital i dattervirksomheden.

I moderselskabets balance må kapitalandelen imidlertid ikke opføres med et negativt beløb. Det betyder, at man som udgangspunkt stopper med at indregne negative resultater fra dattervirksomheden i moderselskabets resultatopgørelse, når kapitalandelen i balancen bliver 0 kr.

Hvis moderselskabet hæfter for datterselskabets gæld, fx som følge af kaution eller en hensigtserklæring, skal der dog ske indregning af den negative værdi som en hensat forpligtelse. Har moderselskabet et tilgodehavende i datterselskabet, kan der også blive tale om nedskrivning af værdien af dette. Såvel den hensatte forpligtelse som en eventuel nedskrivning af et tilgodehavende vil påvirke moderselskabets resultatopgørelse som udgifter.