Hvornår skal der betales gaveafgift?

16 december 2015

Når det gælder julegaver fra forældre til børn suppleres de almindelige gaver nogle gange med pengegaver. Men hvornår skal der betales gaveafgift? Og kender du finten med at lade forældrene betale gaveafgiften?

Når der gives gaver inden for familien, skal der betales gaveafgift med 15 % af værdien af gaven, når denne overstiger et nærmere bestemt bundfradrag. Det gælder, uanset om gaven består af kontanter, af fx en bil, af aktier eller af et hus.

Der skal dog ikke betales gaveafgift af lejlighedsgaver - det vil fx sige julegaver, fødselsdagsgaver og bryllupsgaver – med mindre disse overstiger, hvad der er sædvanligt ved sådanne lejligheder.

Bundfradraget udgør i 2015 et beløb på 60.700 kr. ved gaver til børn og 21.200 kr. ved gaver til svigerbørn. Forældre har hvert sit bundfradrag. Et ægtepar kan derfor i år give deres datter og svigersøn – og/eller søn og svigerdatter - en samlet gave på 163.800 kr. (2 x 60.700 + 2 x 21.200), uden at der skal betales gaveafgift.

Afgiftsfriheden forudsætter dog, at halvdelen af beløbet rent faktisk hæves på (overføres fra) moderens konto, og at den anden halvdel hæves på (overføres fra) faderens konto. Hæves alle pengene i praksis fra den ene forælders konto, anses kun denne for at have givet gaven. I så fald skal der betales gaveafgift.

Gives der gaver over bundfradraget, skal der som nævnt betales gaveafgift med 15 % af den overskydende del. Parterne kan frit bestemme, om afgiften skal betales af giver eller af modtager, men det er altid mest optimalt at lade giver betale afgiften. Det skyldes, at modtageren i givet fald ikke skal betale hverken skat eller afgift af den fordel, der ligger i, at giveren betaler afgiften.

Fordelen kan illustreres med nedenstående eksempel, hvor det er forudsat, at en far vil bruge et beløb på 250.000 kr. af hans formue på en gave til sin datter. I det ene tilfælde betaler datteren selv afgiften. I det andet tilfældet reduceres gaven, men til gengæld betaler faderen gaveafgiften, sådan at hans samlede udgift bliver den samme.

 

Datteren betaler selv

Faderen betaler afgiften

 

 

 

Gavebeløb til datter

250.000 kr.

225.309 kr.

Gaveafgift betalt af datter

-28.395 kr.

0 kr.

Nettogave

221.605 kr.

225.309 kr.

 

 

 

Gaveudgift hos far

250.000 kr.

225.309 kr.

Gaveafgift betalt af far

0 kr.

-24.691 kr.

Samlet udgift hos far

250.000 kr.

250.000 kr.

Under de nævnte forudsætninger er det altså muligt at øge nettogaven til datteren med 3.704 kr. ved at lade faderen betale afgiften. Og dette vel at mærke uden at øge udgiften for faderen. Gevinsten stiger og falder selvsagt med gavens størrelse. Havde tallene været større, ville fordelen også have været det.

Fordelen ved at lade giveren betale afgiften svarer lidt til det der kendes fra arveafgiftsområdet, hvor det kan være en fordel at betænke en almenvelgørende organisation, hvis det samtidig bestemmes, at denne skal betale den fulde boafgift. Se nærmere herom i vores artikel i Depechen 2012, nr. 23.