Generationsskiftemodel – A/B-aktier

06 maj 2015

En vedtægtsændring, hvorved et selskabs aktier opdeles i A- og B-aktier med forskellige rettigheder, udløser ikke afståelsesbeskatning, selvom der efterfølgende nytegnes eller sælges B-aktier til favørpris.

Et generationsskifte af en virksomhed, der drives i et selskab, kan ske på mange måder.

En af disse er den såkaldte A/B-model, der kort fortalt går ud på at opdele et selskabs kapital i A- og B-aktier, men således at A-aktierne er tillagt en ret til et nærmere bestemt forlods udbytte. Sagt med andre ord, så giver B-aktierne først ret til udbytte, når A-aktierne har modtaget et nærmere bestemt beløb.

En sådan opdeling betyder, at B-aktierne kan overdrages eller nytegnes (generationsskiftes) til en meget lavere værdi – almindeligvis til kurs 100 – end A-aktierne, hvilket selvsagt gør det billigere for køberne at erhverve disse. Køberne kan dermed opnå en større ejerandel end de ellers ville have kunnet erhverve, hvis der ikke var sket en opdeling af kapitalen.

Det centrale i modellen er selvsagt vedtægtsændringen og fastsættelsen af det forlods udbytte til A-aktierne.

Efter hidtidig praksis har en vedtægtsændring ikke udløst afståelsesbeskatning, når der kun var en kapitalejer (aktionær), idet ændringen – selvom den måtte ændre væsentligt på aktiernes rettigheder i forhold til fx udbytte og stemmer – jo ikke medfører nogen formueforskydning. Aktionæren bliver nemlig hverken rigere eller fattigere af ændringen.

I en nylig sag gjorde SKAT imidlertid gældende, at en vedtægtsændring af denne art kun kunne blåstemples, hvis den efterfølgende overdragelse eller nytegning af B-aktierne skete til disses markedsværdi. Hvis dette ikke var tilfældet, skulle aktionæren i skattemæssig henseende anses for at have afstået og genkøbt samtlige aktier i selskabet til handelsværdien på tidpunktet for vedtægtsændringen.

SKAT begrundede sit synspunkt med, at vedtægtsændringen måtte anskues som en del af en samlet transaktionsrække, idet der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for opdelingen uden at lave en efterfølgende overdragelse eller nytegning.

Skatterådet tiltrådte imidlertid ikke indstillingen fra SKAT. I sin afgørelse fastslog rådet, at vedtægtsændringen ikke skulle medføre afståelsesbeskatning af samtlige aktier, selvom der efterfølgende skete salg eller nytegning af B-aktier til en pris, der var lavere end handelsværdien. I stedet skulle der blot ske afståelsesbeskatning af sælgeren (den hidtidige aktionær) og gavebeskatning af køberen af et beløb svarende til den økonomiske fordel.

Kommentar

Det er i vores øjne glædeligt, at Skatterådet ikke fulgte indstillingen fra SKAT. Praksis er derfor uændret sådan, at en vedtægtsændring i eneejertilfælde normalt aldrig udløser afståelsesbeskatning, uanset hvor meget vilkårene for aktierne end ændres.

Det springende punkt i modellen er størrelsen af det forlods udbytte til A-aktierne, idet dette er afgørende for værdien af B-aktierne. Tidligere anbefalede vi indhentelse af bindende svar om beløbets størrelse, men med de forringede muligheder herfor, synes det nu bedre blot at overdrage B-aktierne som gave (med skatteforbehold), idet SKAT skal tage stilling til værdien indenfor 6 måneder efter modtagelsen af gaveanmeldelsen.

 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat og moms. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis.