Efterbetaling af energiafgifter for 10 år

07 september 2016

Skattemyndighederne stiller store krav til virksomhedernes indsigt i de ellers ganske komplicerede regler for godtgørelse af energiafgifter. Følges reglerne ikke, anses dette for groft uagtsomt, og så kan SKAT regulere 10 år tilbage.

Momsregistrerede virksomheder kan i et vist omfang få godtgjort de energiafgifter, som de betaler. Det gælder især afgifter på el, vand, naturgas, olie og kul, der anvendes til procesformål samt på el til rumvarme. Du kan læse mere om refusionsmulighederne i den artikel, som vi har udgivet om emnet i vores Viden-Om-Serie.

Fordeling mellem procesformål og rumvarme
I mange produktionsvirksomheder anvendes den samme energikilde både til procesformål og til rumvarme. I så fald beror refusionsmulighederne på en fordeling af energiforbruget mellem de to områder. Dette skal ske via separate målere. I visse tilfælde kan fordelingen ske på anden måde, fx efter en kvadratmeterfordeling, men normalt ikke efter et skøn.

Denne fordeling er ikke alle virksomheder opmærksomme på, ligesom definitionen af, hvad der overhovedet forstås ved procesformål ikke altid står klart. Det kan nemt føre til krav om efterbetaling fra skattemyndighedernes side.

I en artikel i Depechen 2015, nr. 12, omtalte vi en sag, hvor en af vores egne kunder måtte efterbetale godtgjorte energiafgifter med 187.000 kr. og acceptere en bøde på 40.000 kr.

Ny afgørelse fra Landsskatteretten
SKAT har netop offentliggjort en afgørelse, der er endnu et fint eksempel på den meget strenge praksis, som de følger overfor virksomheder, der har fået godtgjort hele eller dele af deres energiafgifter.

Sagen angik et selskab, der i en årrække havde fået godtgjort 60 % af de afgifter, som de havde betalt ved køb af gas, som blev anvendt dels til rumopvarmning og dels til opvarmning af lokaler, der blev anvendt til opbevaring af temperaturfølsomme folier.

Energiforbruget til sidstnævnte havde selskabet anset for procesenergi og havde derfor via sin momsafregning fået godtgjort afgiften af den hertil anvendte energi, hvilken del var fastsat efter et skøn.

SKAT mente imidlertid ikke, at selskabet var berettiget til refusion overhovedet. Dels fordi de ikke mente, at der var tale om procesenergi, og dels fordi fordelingen var foretaget efter et skøn og ikke efter særskilt måling eller efter en kvadratmeterfordeling.

SKAT gjorde tilmed gældende, at selskabet havde handlet groft uagtsomt med den konsekvens, at SKAT ikke kun kunne kræve efterbetaling for de seneste 3 år, men for de seneste 10 år. Regningen fra SKAT kom derfor til at lyde på 335.612 kr.

Afgørelsen blev tiltrådt af Landsskatteretten med den begrundelse, at selskabet havde kendskab til godtgørelsesreglerne, men ikke desto mindre søgt om refusion af afgift til rumopvarmning, hvilken refusion tilmed var foretaget efter et skøn, hvilket er i strid med reglerne.

Kommentar til afgørelsen
Afgørelsen viser, at det er virksomhedernes pligt altid at kunne vurdere, hvornår der er tale om procesenergi henholdsvis rumvarme. Dette ligger implicit i reglerne, men at bruge pligten til at påstå, at virksomheden har handlet groft uagtsomt, er i vore øjne ikke rimeligt. Her ud over slår afgørelsen fast, at fordeling efter et skøn ikke er en mulighed.