De nye regnskabsregler for større virksomheder

18 november 2015

Den nye årsregnskabslov rummer flere væsentlige ændringer i de bestemmelser, der gælder for virksomhederne i klasse C, som omfatter både de mellemstore og store virksomheder.

I Depechen 2015, nr. 21, gennemgik vi ikrafttrædelsesbestemmelserne i den nye årsregnskabslov og de nye størrelsesgrænser i loven.

I Depechen 2015, nr. 22, gennemgik vi nogle af de nye regnskabsregler for klasse B-virksomheder. Disse regler gælder også for klasse C-virksomhederne. Der er imidlertid også sket ændringer i de bestemmelser, som kun gælder for de sidstnævnte.

En af ændringerne betyder, at dattervirksomheder, der størrelsesmæssigt er en mellemstor C-virksomhed, kan vælge at udarbejde årsrapporten efter bestemmelserne for regnskabsklasse B-virksomheder, når følgende 6 betingelser alle er opfyldt:

Dattervirksomheden skal indgå i koncernregnskabet for modervirksomheden.

Modervirksomheden skal være hjemmehørende i et EU/EØS-land.

Koncernregnskabet skal være aflagt efter årsregnskabsloven, IFRS eller lignende.

Kapitalejerne skal erklære sig indforstået med, at klasse B-reglerne anvendes.

Modervirksomheden skal erklære at indestå for datterens forpligtelser.

Det skal fremgå af både dattervirksomhedens og af koncernregnskabet, at undtagelsesreglen anvendes.

Erklæringerne efter punkt 4 og 5 skal indsendes og offentliggøres i Erhvervsstyrelsens database. Dattervirksomheden skal tillige sammen med sin egen årsrapport indsende koncernregnskabet for modervirksomheden eller henvise hertil i sit eget regnskab.

En anden af ændringerne angår indirekte produktionsomkostninger (IPO), hvor C-virksomheder hidtil har skullet indregne disse i kostprisen på egenfremstillede anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Fremover er der kun krav om indregning af IPO i varebeholdninger. Ændringen betyder, at indregning af IPO i kostprisen for anlægsaktiver og andre omsætningsaktiver end varebeholdninger nu er frivilligt for klasse C-virksomheder.

En tredje ændring vedrører udviklingsomkostninger, der aktiveres for regnskabsår, der starter den 1. januar 2016 og senere. For sådanne skal virksomheden under egenkapitalen etablere en bunden reserve svarende til størrelsen af de aktiverede omkostninger. Reserven etableres ved at overføre et beløb fra de frie reserver.

Af øvrige ændringer kan nævnes, at der kommer en række nye notekrav. Fx skal resultatdisponeringen fremover angives i en note. Det gælder også, selvom resultatdisponeringen vises under resultatopgørelsen. Er der udbetalt ekstraordinært udbytte i løbet af regnskabsåret eller efter udløbet, men inden godkendelsen af årsregnskabet, skal dette fremgå af noten.

Et andet nyt notekrav angår udskudt skat. Fremover skal der gives beløbsmæssige oplysninger om udskudt skat både primo og ultimo året, oplysning om de i resultatopgørelsen indregnede beløb samt oplysning om beløb indregnet direkte på egenkapitalen.

Egenkapitalnoten afløses til gengæld af et krav om en selvstændig egenkapitalopgørelse, der skal placeres umiddelbart efter balancen, men med samme indhold som den tidligere egenkapitalnote.