Aktionærlånsreglerne er lempet, men hold dig fra dem

14 december 2016

Selskaber kan fra nytår lovligt yde lån til deres kapitalejere og ledelsesmedlemmer i videre omfang end tidligere, men skattereglerne er ikke ændret. Det kan derfor medføre en betydelig skatteregning at bruge de nye regler.

Selskaber må under visse betingelser gerne yde lån til køb af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab (lovlig selvfinansiering), ligesom selskaber gerne må have økonomiske mellemværender med sine aktionærer, hvis disse stammer fra almindelig samhandel, men selskaber har hidtil ikke måttet yde egentlige lån til sine aktionærer mv.

Nu har Folketinget imidlertid vedtaget en lov, der betyder, at det fra 1. januar 2017 selskabsretligt under visse betingelser bliver muligt at yde lovlige lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer, blot det ikke sker i selskabets første regnskabsår.

De nye regler

Lovlige lån kan fremover ydes, når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Udlånet sker på markedsvilkår
  2. Lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver
  3. Generalforsamlingen har godkendt udlånet

Lånevilkårene


At lånet skal ydes på markedsvilkår betyder, at renten, løbetiden, sikkerhedsstillelsen og evt. andre lånevilkår skal svare til vilkårene for et tilsvarende lån hos en anden långiver.

Inden for de frie reserver


Lånet må ikke være større, end at det kan rummes inden for selskabets frie reserver i henhold til den seneste årsrapport med fradrag af efterfølgende udbetalt udbytte. I årsregnskabet skal der etableres en bunden reserve svarende til det foretagne udlån. Den bundne reserve fragår i de frie reserver.

Generalforsamlingsgodkendelse


Beslutningen om at yde lån skal - forinden dette sker - godkendes på en generalforsamling. Det er også muligt, at generalforsamlingen bemyndiger ledelsen til at foretage sådanne udlån. Det er i givet fald ikke noget krav, at bemyndigelsen indeholder hverken tidsmæssige eller økonomiske begrænsninger

Ingen ændring af skattereglerne


Selvom et aktionærlån i selskabsretlig forstand er lovligt, udløser det fortsat beskatning hos aktionæren, hvis denne er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i selskabet. Og beskatningen fastholdes normalt, uanset om lånet senere betales tilbage i overensstemmelse med låneaftalen. Se nærmere herom i vores artikel i Depechen 2014, nr. 26, om den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån.

Hvornår kan de nye regler bruges?


De uændrede skatteregler betyder, at det kun i relativt få tilfælde vil være interessant at bruge de nye regler om lovlige aktionærlån.

Et af de områder, hvor de nye regler vil kunne bruges, vil være i forhold til selskabsaktionærer samt i forhold til personaktionærer, der ikke har bestemmende indflydelse, idet disse aktionærtyper ikke er omfattet af de særlige skatteregler.

Et andet område er i forhold til udenlandske moderselskaber, der ikke er hjemmehørende i et EU/EØS-land eller i et land, der er optaget på en særlig positivliste. Fx vil lån til moderselskaber i Kina eller Rusland nu kunne ske lovligt, hvis betingelserne er opfyldt.