Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Ændring af regnskabsår

13 januar 2016

Omlægning af regnskabsår er i nogle tilfælde en nødvendighed, men i andre tilfælde baseret på frivillighed. Uanset årsagen er der både regnskabs- og skattemæssigt flere forhold, som skal tages i agt ved ændringen.

En frivillig omlægning af regnskabsåret sker i de fleste tilfælde for at placere regnskabsafslutningen på et for virksomhedens regnskabsmedarbejdere og ledelse mere hensigtsmæssigt tidspunkt, men kan også skyldes branchemæssige eller andre kommercielle forhold.

En tvungen omlægning af regnskabsåret kommer oftest på tale ved etablering af eller ændring i koncernforhold, idet moder- og dattervirksomheder under normale omstændigheder skal have samme regnskabsår. Dette gælder, uanset om modervirksomheden er forpligtet til at udarbejde koncernregnskab eller ej.

Selvom det almindeligvis altid er dattervirksomheden, som tilpasser sit regnskabsår til modervirksomhedens, så er parterne faktisk frit stillet i forhold til at vælge, hvem der skal gøre dette.

Selskabsretlig beslutning
Ændring af et selskabs regnskabsår forudsætter, at selskabets vedtægter ændres. Ændringen skal derfor vedtages på en generalforsamling, der skal afholdes inden 5 måneder efter omlægningsperiodens udløb. Senest 2 uger efter generalforsamlingen skal ændringen anmeldes til Erhvervsstyrelsen.

Regnskab for omlægningsperioden
Ændringen af regnskabsåret skal begrundes i årsrapporten for omlægningsperioden og bør fremgå af både ledelsens årsberetning og af anvendt regnskabspraksis. Selvom det vil være mest retvisende at tilpasse sammenligningstallene, så er der ikke noget krav om, at dette sker.

Der gælder ikke noget minimum for omlægningsperiodens længde, som derfor i princippet kan være helt ned til 1 måned. Til gengæld kan omlægningsperioden normalt ikke være længere end 12 måneder. Ved etablering af koncernforhold accepteres dog en omlægningsperiode på op til 18 måneder.

Underretning til SKAT
Omlægning af regnskabsår kræver under normale omstændigheder ikke tilladelse fra SKAT, men skal blot anmeldes. Dette skal ske inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt.

Et selskab, der hidtil har haft kalenderårsregnskab, men som frivilligt ønsker at bruge perioden 1. oktober – 30. september som regnskabsår, skal således underrette SKAT om ændringen inden 31. december i omlægningsåret, selvom det selskabsretligt har frist til udgangen af februar måned i det efterfølgende år med at vedtage denne.

Omlægning af et regnskabsår må ikke føre til dublering eller udeladelse af et skattemæssigt indkomstår.

Et selskab, der hidtil har anvendt perioden 1. juli – 30. juni som regnskabsår, men som ønsker at overgå til kalenderårsregnskab, og som anvender perioden 1. juli – 31. december som omlægningsperiode, vil således i skattemæssig henseende skulle udarbejde én indkomstopgørelse for alle 18 måneder, uanset at der regnskabsmæssigt aflægges 2 regnskaber for den samme periode.

Læs også hele vores publikation om ændring af regnskabsår