Ny tilskudspulje fra SMV:Digital: Styrk din virksomheds vækst med data

Ny tilskudspulje fra SMV:Digital: Styrk din virksomheds vækst med data

Hvem kan søge tilskuddet?

Den nye tilskudspulje er målrettet virksomheder, der har et ønske om at omsætte de data, som indsamles, til værdi. Derudover kan indsamlingen af ny data udgøre en mindre del af projektet, såfremt der også vil være fokus på dataanvendelsen.

SMV:Digital opstiller en række kriterier virksomhederne skal opfylde for at kunne søge tilskuddet på 100.000 kr. Disse kriterier omfatter blandt andet, at din virksomhed har:

  • Dansk CVR-nummer.
  • 3-249 årsværk i seneste afsluttede regnskabsår.
  • En omsætning på maksimalt 50 mio. euro (ca. 373 mio. kr.) og/eller en balance på maksimum 43 mio. euro (ca. 320 mio. kr.).
  • Min. 2 mio. kr. i omsætning i seneste afsluttede regnskabsår.

Du kan læse mere om tildelingskriterierne her.

 

3 gode spørgsmål, når du sidder i ansøgningsprocessen

Vi stiller dig her 3 spørgsmål, du kan tænke over, inden eller når du går i gang med at søge:

 

1. Hvor stort tør du drømme?
Mange projekter vil bringe forandring med sig. Tør du at gøre op med gamle vaner og drømme stort, for at bedre resultater kan opnås.

2. Er din projektbeskrivelse skarp?
I alle projekter er det vigtig at have formålet med projektet for øje - altså hvilken udfordring er det, projektet skal bidrage til at løse og hvordan. De fleste puljer har et fokus eller tema, det er derfor vigtigt, at formuleringen af dit projekt taler tydeligt ind i det også.

3. Har du de nødvendige ressourcer, der kan gøre projektet til en succes?
For at dit projekt kan forblive en succes, er det afgørende at have de nødvendige ressourcer, der kan forankre projektet i den daglige drift.

 

Hvad kan tilskuddet bruges til?

Hvis din virksomhed får tilskuddet på 100.000 kr. fra SMV:Digital, kan det for eksempel anvendes til:

  • At identificere og dokumentere mulige klimabesparelser gennem fx grønne indkøb.
  • At udfærdige en indkøbsstrategi på baggrund af din virksomheds datagrundlag.
  • At identificere og optimere beslutningsprocesser vedrørende leverandører og indkøb gennem data.
  • At sikre datadrevne beslutningsprocesser gennem visualisering af fx nye salgs-, forretnings- og eksportmuligheder.
  • Frigørelse af tid og ressourcer gennem dybdegående indsigt i relevante data og dermed optimering og effektivisering i virksomheden.
  • At anvende din virksomheds data til sammenligning på tværs af datakilder, hvilket medfører indsigter, som blandt andet kan styrke fremtidig effektivitet af produktion.
  • At frembringe data til optimering af fx din virksomheds lager.

 

BDO står klar til at hjælpe dig

Er du interesseret i at søge tilskudspuljen eller høre mere om, hvordan BDO’s rådgivere kan hjælpe dig på din datarejse? Så kontakt BDO Supply Chain & Operations.