Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Tilbagesøgning af moms
Viden om - skat og moms:

Tilbagesøgning af moms

13 januar 2020

Louise Eide , Director, Moms |

Tilbagesøgning sker via TastSelv Erhverv på Skattestyrelsens hjemmeside, hvor der indsendes en elektronisk anmodning om tilbagebetalingen. Skattestyrelsen sørger herefter for, at anmodningen videresendes til den medlemsstat, som anmodningen vedrører. Nedenfor redegør vi for proceduren. Afslutningsvis omtaler vi mulighederne for tilbagesøgning i ikke EU-lande. 

Tilbagesøgning i EU-lande

For at få adgang til faciliteten ”Momsrefusion” under fanen ”Moms” skal virksomhederne logge på TastSelv Erhverv. Herefter kan tilmelding til faciliteten ske under ”Profil”- ”Profiloplysninger”-”Tilmeldingsoplysninger”-”Momsrefusion”.

Virksomheder, der ønsker en repræsentant til at varetage momsrefusionen, skal give repræsentanten tilladelse hertil. Dette sker ved at angive repræsentantens CVR/SE nummer og autorisere den pågældende repræsentant til området ”Momsrefusion” under ”Profil”-”Rettigheder til TastSelv”-”Autoriser revisor/rådgiver”. Det er kun muligt at vælge repræsentanter, som er tilmeldt Revisorordningen i TastSelv Erhverv. Det kræver et dansk CVR/SE-nummer at kunne tilmelde sig Revisorordningen.

Udfyldelse af anmodningen

Udfyldelse af anmodningen sker trin-vist, hvor virksomheden bliver bedt om at indtaste en række generelle oplysninger, herunder fx navn, adresse, branchekode, ansøgningsperiode, bankoplysninger mv., og en række fakturaspecifikke oplysninger, herunder oplysninger om sælger.

Uanset hvilket land, der søges moms retur i, vil det altid være muligt at udfylde anmodningen på dansk. Skattestyrelsen sørger herefter for den fornødne oversættelse, inden ansøgningen sendes til det land, som skal udbetale pengene. Købsoplysningerne kan ligeledes uploades i et særligt format.

Alle køb skal placeres under en nærmere angivet kode fra 1-10 dækkende:

  1. Brændstof
  2. Udlejning af transportmidler
  3. Udgifter vedrørende transportmidler
  4. Vejafgift og bompenge
  5. Rejseomkostninger (taxi, bus, tog mv.)
  6. Udgifter til logi
  7. Fødevarer, drikkevarer og restaurantydelser
  8. Udgifter til entre til messer o.lign.
  9. Udgifter til underholdning, repræsentation mv.
  10. Andre udgifter

Hent hele publikationen og læs mere om udfyldelse af anmodningen