Kantinemoms

Billig mad og drikke er et værdsat personalegode. Og selvom mange kantineregnskaber udviser underskud, fordi medarbejdernes egenbetaling ikke dækker de faktiske udgifter til kantinedriften, så dækker de fleste arbejdsgivere gerne et kantineunderskud, fordi det giver glade medarbejdere.

Momsreglerne er imidlertid indrettet sådan, at en arbejdsgiver ikke kan nøjes med at betale salgsmoms af den betaling, der opkræves hos den ansatte, hvis mad- og drikkevarerne sælges med tab. Det vil sige til en pris, som ligger under arbejdsgiverens egen købs- eller fremstillingspris. I så fald skal der beregnes moms, som om der var opkrævet et beløb svarende til denne.

Hvilke virksomheder er omfattet?

Reglerne gælder for alle virksomheder, som sælger mad- og drikkevarer til egne ansatte med tab. Også virksomheder, som til daglig ikke er momspligtige af deres salg til eksterne kunder, fx hospitaler, forsikringsselskaber, boligudlejningsvirksomheder og kommuner.


Læs mere om hvordan kantinemomsen opgøres og hvilke virksomheder, der ikke er omfattet af kantinemomsen, ved at downloade publikationen via formularen nedenfor.