30 %-ordningen - en pensionsordning for selvstændige

Mange selvstændige sparer op i deres virksomhed. Det sker ved, at de hæver mindre end de tjener og derved lader en del af overskuddet forblive indestående i virksomheden.

I de fleste tilfælde skyldes det en opfattelse af, at pengene gør mere gavn i virksomheden, hvor de kan bruges i den daglige drift eller til nye investeringer. Dermed bliver virksomheden i sig selv en form for pensionsordning, der forhåbentlig indbringer en stor engangsudbetaling den dag, hvor virksomheden bliver solgt eller lukker.

Denne fremgangsmåde gør det imidlertid vanskeligt for selvstændige at planlægge deres pensionisttilværelse. Ingen ved jo hvor mange penge, der vil være til rådighed. En kombination af løbende indbetalinger på en ekstern pensionsordning og opsparing i virksomheden vil derfor normalt være at foretrække. Herved undgår man nemlig at lægge alle sine æg i én kurv, ligesom der på rimelige vilkår kan tilkøbes forsikringsdækning mod sygdom eller arbejdsudygtighed.

De fleste selvstændige har meget svingende indkomster. Nogle år kan der derfor være mange penge til rådighed for indbetaling på en pensionsordning. Andre år knapt så mange. Det er der taget højde for i skattelovgivningen med en særlig regel om, at selvstændige med fuld fradragsret altid kan indbetale op til 30 % af deres overskud på en livsvarig livrente, forudsat indbetalingen ikke overstiger 30 % af virksomhedens regulerede overskud.

Hent og læs hele i publikationen nedenfor

Hent publikationen