Undgå unødvendig udbetaling af den 5. ferieuge: Hold styr på dine medarbejderes ferieplanlægning
Undgå unødvendig udbetaling af den 5. ferieuge: Hold styr på dine medarbejderes ferieplanlægning
Når kalenderåret 2024 slutter, er det også afslutningen på ferieafholdelsesperioden for ferieåret 2023/2024. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på dine medarbejderes restferie – særligt den 5. ferieuge.
Ifølge ferieloven har medarbejdere nemlig ret til fem ugers ferie hvert år. Men hvis medarbejderne ikke afholder den 5. ferieuge eller overfører den til næste ferieår (2024/2025), skal du udbetale den til medarbejderen.
Du bør derfor sikre dig, at dine medarbejdere enten får afholdt deres 5. ferieuge inden udgangen af 2024, eller at I får lavet en skriftlig aftale om overførsel af ferien til næste ferieår.
Manglende handling = unødvendige omkostninger
Manglende handling kan betyde unødvendige omkostninger for dig og din virksomhed, da den 5. ferieuge i så fald skal udbetales i stedet for at blive afholdt som ferie. Det kan derfor være en økonomisk fordel for både din virksomhed og medarbejderen at planlægge ferieafholdelsen i god tid.Du skal dog være opmærksom på, at overførsel af den 5. ferieuge kræver en skriftlig aftale mellem din virksomhed (arbejdsgiver) og medarbejderen. Denne aftale skal være på plads inden den 31. december 2024.
Hos BDO Tax Legal hjælper vi gerne med udformning af sådan en aftale om overførsel af ferie, så du er sikker på, at alt bliver gjort korrekt og dermed undgår en unødvendig udbetaling.
Bemærk, at hvis din virksomhed har tiltrådt en kollektiv overenskomst, så kan der være særlige regler om overførsel af ferie.
Kontakt Jeanett, hvis du ønsker mere rådgivning om udbetaling eller overførsel af ferie.