Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

Netsalg til privatpersoner i Norge bliver lettere

20 maj 2020

Louise Eide , Director, Moms |
Allan Dyring , Director, Moms |

Nye regler i Norge giver bedre konkurrencemuligheder for salg til private.

Pr. 1. april 2020 har Norge indført en ny ordning, VOEC (VAT on e-commerce). Ordningen letter de norske kunders besvær ved køb af varer, som importeres fra udlandet og sikrer samtidig toldfrihed på de varer, som købes, hvis de vel og mærke handler hos en virksomhed, som har registreret sig i ordningen.

Norske privatpersoners import af fx tøj og nogle tekstiler fra Danmark udløser i mange tilfælde en opkrævning på mellem 7% - 10,7 % told. Samtidig hermed skal kunden i Norge betale både importmoms og fortoldningsgebyr.

Købes varer af en dansk virksomhed, som er registreret i den nye VOEC ordning, vil de norske kunder helt slippe for afregning af told og betaling af transportørens fortoldningsgebyr. Den norske importmoms på 25% skal stadig betales, men denne opkræves i stedet af den danske sælger i forbindelse med salget. Den opkrævede importmoms skal sælger indberette til de norske skattemyndigheder på kvartalsbasis.

Ordningen omfatter varer til en værdi på NOK 3.000 pr. vare (ekskl. fragt og forsikring). En kunde kan handle så mange varer, som det ønskes og få disse tilsendt i én og samme pakke, så længe værdien af den enkelte vare ikke overstiger NOK 3.000. Der stilles krav til mærkning af pakker, der sælges under ordningen.

VOEC-ordningen gælder de fleste varer, som handles via nettet. Ordningen gælder dog ikke for salg af fødevarer og varer, som er underlagt punktafgift.

Ordningen kan kun anvendes ved salg til private (B2C) i Norge, men kan ikke anvendes, hvis den danske sælger i dag har en adresse registreret i Norge eller sælger gennem en mellemmand. Ordningen kan heller ikke anvendes, hvis virksomheden i øvrigt er registreret i Norge, for eksempel med et NUF.

Virksomheder, som kun i mindre omfang har salg til privatpersoner i Norge kan stadig have fordel af at registrere sig, da kunderne herved kan spare mange penge ved at undgå told og transportørens fortoldningsgebyr. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det er frivilligt for en dansk sælger, om de ønsker at lade sig registrere i ordningen.

Der gælder ingen registreringsgrænse for registrering under ordningen.

 

Varer af mindre værdi

Norge har tidligere haft en grænse på NOK 350 kr. inkl. transport. Import af varer til en værdi under NOK 350 kan importeres told- og momsfrit.

I forbindelse med indførslen af VOEC-ordningen er værdigrænsen på NOK 350 afviklet.  

 

Ved spørgsmål til ordningen kontakt os herunder

Enter security code:
 Security code