Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Artikel:

Tyskland vil støtte forskning og udvikling skattemæssigt

14 juni 2019

I maj i år præsenterede den tyske regering et lovforslag om at give skattemæssig støtte til forskning og udvikling. Målet med den såkaldte forskningsstøtte (Forschungszulage) er at realisere den skattemæssige støtte til forskning og udvikling, som det tyske erhvervsliv i lang tid har krævet. Støtten skal særligt hjælpe små og mellemstore virksomheder, så de bliver i stand til at investere i egne forsknings- og udviklingsaktiviteter, men også større virksomheder vil kunne benytte støtten.


De støtteberettigede

Ubegrænset og begrænset skattepligtige er i henhold til den tyske indkomst- og selskabsskattelovgivning støtteberettigede, hvis de ikke er fritaget fra skat og derudover opfyldet en række andre betingelser.
Desuden er også partnervirksomheder støtteberettigede iht. tysk lov om indkomstskat (§ 15. stk. 1, punkt 1, nr. 2, EStG). Det er den enkelte partnervirksomhed, der er støtteberettiget, og ikke den enkelte deltager i partnervirksomheden.
Koncernforbundne virksomheder kan i henhold til den tyske aktielov kun modtage støtten én gang, mens samarbejdende virksomheder på kontraktbasis kan modtage støtten separat hver for sig.


Forsknings- og udviklingsprojekter

Forsknings- og udviklingsprojekter kan modtage støtten, hvis de går ind under en af følgende kategorier: Grundforskning, anvendt forskning eller eksperimentel udvikling.

I et bilag til lovforslaget bliver det defineret, hvad disse kategorier helt konkret indebærer. Her står blandt andet, hvordan eksperimentel udvikling kan omfatte arbejde, som sigter mod fremstilling af nye eller forbedring af eksisterende produkter eller processer. Projekter eller processer kan altså ikke få støtte, hvis det allerede eksisterer, og det derfor udelukkende er markedsudvikling, der er det primære formål.

Hvordan afgrænsningen ender med at blive håndteret i praksis, må vi afvente at se. Ifølge regeringsforslaget er det definitionerne, afgrænsningerne og eksemplerne i OECD’s Frascati-manual fra 2015, der ligger til grund for kategoriseringen af de forskellige tiltag. Kriterierne skal på den ene side sikre en international sammenlignelighed og på den anden side undgå, at der udvikles nye afgrænsningskriterier.  


Støtte

Først og fremmest er det den fradragsberettigedes løn, der er støtteberettiget. Det er dog begrænset til maksimalt 2 mio. euro per regnskabsår. Der skal altid udarbejdes en kontrollerbar dokumentation for arbejdslønnen.

For enkeltmandsvirksomheder og selskabsdeltagere i partnervirksomheder gælder der særlige bestemmelser. For disse er der et max beløb for, hvor meget støtte dokumenterede egne ydelser er berettiget til. Dette ligger på 30 euro per arbejdstime, maksimalt 40 arbejdstimer per uge.

Start-ups, der ikke er organiseret af kapitalselskaber, kan også profitere af forskningsstøtten, men for freelancere, f.eks. ingeniører, er der på nuværende tidspunkt ikke planer om en lignende regulering.

Forskningsstøtten vil favorisere forsknings- og udviklingsprojekter, der opstartes efter lovens ikrafttræden. Støtten vil dog kun gå til støtteberettigede udgifter, der er opstået efter den 31.12.2019.

Støtten lyder på 25% af de støtteberettigede udgifter, der er opstået i det pågældende regnskabsår. Maksimalt 25% af 2 mio. euro, dvs. 500.000 euro. Der skal ansøges om forskningsstøtte per regnskabsår, når det pågældende regnskabsår udløber. Støtteberettigede udgifter kan ikke overføres til andre år, men udgifter, der overstiger grænsen, kan i stedet benyttes inden for rammerne af andre støtteordninger. Lovforslaget giver mulighed for en forøgelse af forskningsstøtten i forbindelse med en anden støtte. Det er kun dobbelt medregning, der udelukkes.

Forskningsstøtten hører ikke under de skattepligtige indtægter. For så vidt skal en ikkebalanceført reduktion foretages.


Ingen støtte til tildelte forskningsopgaver

Små og mellemstore virksomheder har typisk ikke deres egen forskningsafdeling og benytter sig derfor af eksterne faciliteter. Ifølge lovforslaget er det kun ordretageren, der har krav på forskningsstøtten. Selvom den økonomiske risiko ved forskningsopgaver forbliver hos ordregiveren, kan denne stadig ikke profitere af forskningsstøtten.
Hvis forskningsopgaven bestilles hos offentlige institutter, vil forskningen slet ikke kunne profitere af støtten, eftersom de offentlige forskningsinstitutter som regel er fritaget for skat og derfor ikke kan ansøge om forskningsstøtte som ordretager.
For små og mellemstore virksomheder vil det være en fordel, hvis loven bliver udvidet til også at omfatte ordregiveren, så virksomheden også selv kan søge støtte til deres forskningsopgaver.


Ansøgning om støtte

Ifølge lovforslaget skal den ansøgningsberettigede give sin ansøgning om forskningsstøtte til den skattemyndighed, der er ansvarlig for vedkommendes beskatning efter udgangen af det regnskabsår, hvor de støtteberettigede udgifter enten er opstået eller udbetalt til arbejdstageren. Støtteberettigede partnervirksomheder skal sende ansøgningen til opgørelsesmyndigheden (Festtellungsfinanzamt).
Med ansøgningen skal der blandt andet vedlægges en attest, der bekræfter støtteberettigelsen for hvert af de forsknings- og udviklingsprojekter, der nævnes i ansøgningen. Virksomheden skal ansøge separat om attesten hos en endnu ikke defineret instans.
I øjeblikket regnes der hverken med en behandlingsfrist for tildelingen af attesten eller for støtteansøgningen hos skattemyndigheden. Som konsekvens heraf skal virksomheder selv betale de pågældende personaleomkostninger først – uden endnu at være sikre på en likviditetsudligning gennem forskningsstøtten. Erhvervsorganisationerne har allerede gjort opmærksom på, at der derfor kan opstå renteudgifter fra finansieringskreditter.
Så snart forskningsstøtten er fastlagt, skal udbetalingen ske senest en måned efter. Som noget nyt i lovforslaget, vil der være en regulering vedrørende forrentningen af tilbagebetalingskrav, hvis afgørelsen om forskningsstøtte enten ophæves eller ændres til ulempe for den støtteberettigede.


Ikrafttræden og anvendelse

Loven vil træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Bundesgesetzblatt.


Henvisning

I modsætning til et tidligere lovforslag fra april 2019, står der i det aktuelle lovforslag, at den planlagte forskningsstøtte ikke er nogen statsstøtte i EU-rettelig forstand (art. 107, TEUF). Der er i stedet tale om en generel skattemæssig støtteordning, der står til lige rådighed for alle skattepligtige. Som konsekvens af ændringerne er visse reguleringer i lovforslaget, f.eks. en foreløbig og tidmæssigt begrænset ikrafttræden samt en maksimalsum for økonomisk støtte, udgået.


Facit

I øjeblikket arbejder den tyske regering på at sikre den skattemæssige støtte til forsknings- og udviklingsprojekter. En støtte, der har været brug for længe, og skal sikre, at Tyskland kan støtte innovationskraften hos sine virksomheder i de nødvendige skattemæssige rammer.   

Adskillige andre lande har allerede lignende støtteordninger, f.eks. via såkaldte patentbokse.

På enkelte punkter kan lovforslaget dog forbedres, så især de små og mellemstore virksomheder også bliver støttet på reel og passende vis.

 

Har du spørgsmål?

Kontakt os