Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Viden om - Revision og regnskab:

Investeringsejendomme, regnskabsmæssig behandling

05 august 2019

En virksomhed kan besidde ejendomme med vidt forskellige formål

Domicilejendomme der besiddes med henblik på anvendelse i virksomhedens produktion eller administration. Handelsejendomme der besiddes med henblik på videresalg inden for en kortere årrække, og investeringsejendomme der besiddes med henblik på indtjening i form af lejeindtægter eller kapitalgevinst.


Regnskabsmæssig behandling

Investeringsejendomme kan indregnes og måles i årsregnskabet efter forskellige bestemmelser i årsregnskabsloven. De forskellige indregnings- og målemetoder giver forskellige præsentationer i årsregnskabet.


Kostpris

Hovedreglen i årsregnskabsloven er, at investeringsejendomme indregnes og måles til kostpris, som er det beløb, der er ydet som vederlag ved anskaffelsen af ejendommen. I kostprisen indregnes ligeledes handelsomkostninger som fx skødestempel og salæromkostninger samt eventuelle tilslutningsafgifter. Er der for en ejendom ikke sammenfald mellem anskaffelsestidspunktet og ibrugtagningstidspunktet, må omkostninger i tomgangsperioden ikke medregnes i kostprisen.

Ved indregningen af ejendommen fastlægges en restværdi (scrapværdi) efter særlige regler. Grunde antages ikke at have en begrænset brugstid, hvorfor der normalt ikke skal foretages afskrivninger herpå. Ved fast ejendom og særligt ved fx beboelses- og kontorejendomme kan restværdien ofte få en ikke ubetydelig størrelse. Den fastlagte restværdi skal løbende revurderes, hvor der også må tages højde for inflation indtil balancedagen.

Herudover fastlægges brugstiden, som er den periode, hvor virksomheden vurderer at vil gøre anvendelse af ejendommen til sit formål. I lighed med, at der løbende skal ske revurdering af ejendommens restværdi, skal der ligeledes ske revurdering af den fastlagte brugstid.

Uanset anvendelsen af ejendommen skal der foretages systematiske afskrivninger på bygningerne, når der sker indregning og måling til kostpris. Der foretages således også afskrivninger på administrationsbygninger og beboelsesejendomme mv. Det er ikke tilladt at fastsætte en restværdi, der er lig kostprisen for herved at undgå afskrivninger.

Er den bogførte værdi højere end en såkaldt genindvindingsværdi, skal der foretages nedskrivning. Nedskrivninger føres over resultatopgørelsen. Eksisterer forudsætningerne for en foretaget nedskrivning ikke længere, skal nedskrivningen tilbageføres. Tilbageførslen af en tidligere foretaget nedskrivning sker via resultatopgørelsen. Samtidig med tilbageførsel af en nedskrivning skal der ske korrektion af de akkumulerede afskrivninger, så værdien efter korrektionen ikke er højere end den værdi, som aktivet ville have haft, hvis der ikke var foretaget nedskrivning.


Hent publikationen