Hos BDO er der rent faktisk plads til både karriere og privatliv

Mange drømmer om en karriere med overskud i hverdagen. En karriere, der tillader at arbejde med det, man brænder for, men også en karriere, hvor der er mulighed for fritid til at gøre de ting, man vil. 

Hos BDO vægter vi det derfor også højt at tilpasse os den enkeltes individuelle behov. Det er hårdt arbejde, men vi forsøger så vidt muligt at imødekomme vores medarbejdere uanset, hvor de er i deres liv, så medarbejderen selv føler, at der altid er en god balance mellem arbejde og fritid.

Vi prøver ihærdigt at skabe en kultur, der vægter trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv. Et sted, hvor der altid er tid til dét, der er vigtigst for den enkelte. Arbejdet fylder i dag meget i de flestes liv, og i stedet for at anskue arbejdet og fritiden som en kamp mellem hinanden, så vil vi hellere samarbejde om at finde den bedste balance mellem disse. For faktum er, at arbejdet er en del af alles liv – og faktisk en ganske stor del. Derfor skal ingen føle, at de arbejder sig selv halvt ihjel hos BDO. For os er det nemlig også vigtigt at nyde livet foruden arbejdet – selvom man (forhåbentligt) godt kan lide sit arbejde her.