Virksomheder med skævt regnskabsår bliver formentlig de første, der skal forholde sig til den nye bogføringslov. Ændringerne går bl.a. på, hvad der skal forstås som regnskabsmateriale og dermed omfattet af opbevaringspligten.
Folketinget har vedtaget en ny bogføringslov. Den mest kontroversielle ændring – et krav om at virksomhederne skal anvende et godkendt digitalt bogføringssystem – endte med at blive sparket til hjørne derved, at disse regler først træder i kraft om nogle år. For virksomheder i regnskabsklasse B – D således tidligst den 1. januar 2024. Og da langt de fleste virksomheder i denne gruppe – bortset fra visse holdingselskaber - formentlig allerede bruger et system, som til den tid automatisk vil opfylde kravet, har denne ændring ikke umiddelbart den store relevans for disse.
Det betyder ikke, at den vedtagne lov ikke har betydning for de lidt større virksomheder, for det har den bestemt, og det endda meget snart. Det handler om dokumentation og opbevaring af samme.
De vigtigste ændringer
For virksomheder i regnskabsklasse B og C kan de tre væsentligste ændringer i korthed beskrives således:
1. Bestemmelsen om, hvad der anses som regnskabsmateriale – og som derfor skal opbevares i mindst fem år – er udvidet til også at omfatte dokumentation for oplysninger i noterne og i ledelsesberetningen samt for skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten.
Når det gælder noteoplysninger, skal der således være dokumentation for beregningen af det gennemsnitligt antal beskæftigede, ligesom beregninger af dagsværdier for aktiver i balancen skal kunne dokumenteres. Oplysninger i ledelsesberetningen om beløbsmæssige forventninger til fremtiden skal ligeledes kunne dokumenteres. Det skal ske i en sådan grad, at oplysningen kan verificeres.
Med hensyn til de skøn og vurderinger, der foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen, fx om nedskrivning af tilgodehavender og om vurdering af afskrivningsperioder for anlægsaktiver, skal disse også kunne dokumenteres.
2. Efter den nye lov skal virksomhederne udarbejde en beskrivelse – fx i et Word-dokument eller i en Power Point præsentation – af, hvordan den sikrer, at alle dens transaktioner registreres løbende, om hvordan dens regnskabsmateriale opbevares samt om, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for procedurerne.
3. I loven er det præciseret, at virksomhederne skal foretage nødvendige afstemninger af grundlaget for indberetninger om moms og skat mv senest på datoen for udløbet af fristen for sådanne lovpligtige indberetninger. Afstemningerne kan altså ikke udskydes til årsafslutningen.
Ikrafttræden
Den nye bogføringslov træder i kraft den 1. juli 2022. Det er ikke i loven angivet, hvilke regnskaber og regnskabsår den har virkning for. Det er derfor p.t. uvist, om et selskab med regnskabsafslutning fx den 30. juni 2022 vil skulle udarbejde og opbevare dokumentation for oplysninger i noter og i ledelsesberetning samt for skøn og vurderinger i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, jf. pkt. 2 ovenfor, fordi regnskabet udarbejdes efter, at loven er trådt i kraft. Vi forventer imidlertid, at der i løbet af kort tid vil komme en udmelding fra Erhvervsstyrelsen om virkningstidspunkter.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke
Please fill out the following form to access the download.