Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Regnskabsmæssig behandling af bitcoins

01 maj 2018

Det kan lyde mærkeligt, men regnskabsmæssigt skal bitcoins og andre kryptovalutaer i langt de fleste tilfælde behandles efter reglerne for immaterielle aktiver. Fordi årsregnskabsloven ikke giver mulighed for andet.

2017 blev året, hvor interessen for investering i kryptovalutaer i almindelighed og bitcoins i særdeleshed for alvor slog igennem. Også en del selskaber – især holding- og investeringsselskaber – gik med på vognen, og ikke så få af dem lå inde med en beholdning af valutaerne ved udløbet af deres regnskabsår, hvilket nu giver en række regnskabsmæssige udfordringer. For hvordan skal den slags behandles regnskabsmæssigt?

I de tilfælde, hvor bitcoins mv. er købt i investeringsøjemed – altså med videresalg for øje for at opnå en fortjeneste (spekulation) – vil de fleste nok mene, at en ultimo-beholdning regnskabsmæssigt burde kunne medtages som en form for likvider alternativt som et værdipapir. Dette er imidlertid ikke muligt.

Årsregnskabsloven

Hverken årsregnskabsloven eller de internationale regnskabsstandarder rummer bestemmelser – endsige vejledning – om den regnskabsmæssige behandling af kryptovaluter. De fleste eksperter er derfor enige om, at valutaerne må behandles efter det regelsæt, der ligger tættest på. Og det gør reglerne for immaterielle aktiver. Dog skal de få virksomheder, der har handel med kryptovalutaer som forretningsområde naturligvis behandle en beholdning af disse som en varebeholdning.

For investorer giver anvendelsen af reglerne for immaterielle aktiver som udgangspunkt to muligheder. Enten kan beholdningen indregnes til kostpris. I så fald skal der i princippet fastsættes en scrapværdi, og der skal beregnes afskrivninger af differencebeløbet. Da der imidlertid fint kan argumenteres for, at kryptovalutaer ikke undergår nogen forringelse som følge af brugen, eller at de har en begrænset brugstid, er der intet til hinder for at bruge kostprisen som scrapværdi, således at der ikke skal beregnes afskrivninger. Hvis kursen på balancetidspunktet er faldet til under kostprisen, skal der ske nedskrivning af værdien efter årsregnskabslovens almindelige regler herom. Er kursen omvendt steget, kan denne stigning ikke indregnes.

Eller også kan beholdningen indregnes til dagsværdi og med sædvanlig dagsværdiregulering over egenkapitalen – hvor dagsværdireguleringen føres på en bunden reserve - og stadig med afskrivning. Indregning efter disse regler forudsætter imidlertid, at det kan lægges til grund, at markedet for handel med kryptovalutaer kan siges at være et aktivt marked i regnskabsmæssig forstand. 

Vores anbefaling

Vi anbefaler, at selskaber vælger at indregne kryptovalutaer i balancen til kostpris, og at scrapværdien skønnes til et beløb lig med kostprisen, idet der dog som nævnt ovenfor naturligvis skal ske nedskrivning, hvis kursen faldet til under kostprisen.

Resultatopgørelsen

Realiserede gevinster eller tab ved handel med bitcoins mv. skal i resultatopgørelsen medtages under andre driftsindtægter eller andre driftsomkostninger, mens af- og nedskrivninger skal medtages under posten af- og nedskrivninger.

Internationalt regelsæt

Afslutningsvis bemærkes, at der arbejdes på et internationalt regelsæt om den regnskabsmæssige behandling af kryptovalutaer. Der vil dog nok gå en rum tid, før de træder i kraft.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.