Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Debatindlæg

    Tænk utraditionelt - sæt momsen ned

BDO Debatterer:

Covid-19 og turistbranchen: Tænk utraditionelt - sæt momsen ned

01 april 2020

Morten Ovesen , Senior Partner, statsautoriseret revisor |

Debatindlæg af Morten Ovesen, statsautoriseret revisor, Senior Partner og Formand for branchegruppen Oplevelser i BDO.

Selvom der er udsigt til, at nedlukningen af det danske samfund på grund af Corona-epidemien snart slutter, så vil der gå lang tid, før vi er tilbage ved normale tilstande. Derfor er det vigtigt, at den ”tænk dansk-bølge”, der har præget landet i den seneste tid, forsøges udstrakt (mindst) til resten af året. Det har dansk erhvervsliv brug for, hvis nogle af de tabte arbejdspladser skal genvindes.

Flere har allerede foreslået en kampagne for, at så mange som muligt holder ferie herhjemme i år. For at støtte vores turistattraktioner, campingpladser, kroer, hoteller, hostels samt spisesteder.

Det er et rigtig godt forslag, men en kampagne er næppe nok. Hvis initiativet skal lykkes, skal det understøttes økonomisk.

En oplagt mulighed kunne i denne forbindelse være at indføre differencerede momssatser ved fx at nedsætte momsen på overnatninger – evt. helt ned til 0 %. Det ville være en kæmpe hjælp til alle overnatningsstederne.

Politisk har der aldrig været opbakning til at afprøve et system med forskellige momssatser, som man kender det fra andre lande, men tiden er inde til at udvise mod. En lov om nedsat moms på overnatninger kan fint udstyres med en såkaldt solnedgangsklausul, så den bliver tidsbegrænset. Det vil give et erfaringsgrundlag, som kan bruges efterfølgende.

Nedsættes momsen på overnatninger ikke helt til nul, men fx til 10 %, kan forsøget suppleres med at hæve virksomhedernes adgang til fradrag for moms af udgifter til overnatninger fra 50 til 100 %. Det vil give mange virksomheder et ekstra incitament til at støtte især hotellerne.

Og endelig kan det overvejes at hæve virksomhedernes skatte- og momsfradrag for udgifter til bespisning. Det vil helt sikkert gavne de hårdt prøvede restauranter.

Der er således flere knapper, der kan skrues på, men det er vigtigt, at der handles hurtigt, hvis det skal nå at få en effekt.

 

Besøg vores Q&A-side for campingpladser og caravanforhandlere, hvor du kan stille dine spørgsmål om Covid-19 og få gratis svar fra vores specialister indenfor campingbranchen.

Besøg vores Q&A for campingbranchen