Det er tid til at kontrollere jeres indefrosne feriepenge

Før jul fik alle danske virksomheder en besked i e-Boks, der mindede dem om at tjekke deres indberetninger af feriepenge inden den 31. december 2020. Fristen for at kontrollere den indberetning er nu rykket til 1. februar 2021.

Læs vores tidligere nyhed om indberetning af indefrosne feriepenge

Frem til 1. februar kan I altså stadig rette indberetninger og foretage lovlige efterindberetninger for perioden. Det kan fx være, I har brug for at indberette feriepenge af en bonus, I ikke kunne opgøre inden nytår.

Selvom fristen nærmer sig, er konsekvenserne ved ikke at indberette de indefrosne feriepenge korrekt desværre stadig ukendte. Inden 1. februar bør alle danske virksomheder derfor tjekke, at deres indberetninger for overgangsperioden er korrekte – og rette eventuelle forkerte/manglende indberetninger.
 

Indbetaling til Lønmodtagernes Feriemidler

Fra 1. februar kan du som arbejdsgiver også indbetale dine medarbejderes opsparede feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler.

Fra juli 2021 vil I én gang årligt få en opkrævning på de feriepenge fra overgangsåret, som I lovpligtigt skal betale. Den årlige opkrævning skal indbetales senest 1. september samme år.  
 

Frivillig indbetaling

Efter 1. februar i år kan alle danske arbejdsgivere også foretage en frivillig indbetaling til Lønmodtagerens Feriemidler. På Virk.dk kan I vælge den eller de medarbejdere, I frivilligt ønsker at betale feriepenge for overgangsåret for. Efter den 1. februar kan I foretage frivillige indberetninger løbende.
 

Har I styr på indberetningen?

Der er mange ting at holde styr på, når det gælder den nye ferielov, og som arbejdsgiver har du ansvaret for en lang række ting. I BDO står vi klar til at hjælpe jer med at kontrollere jeres indberetning, hvis I får brug for dén bekymring mindre.

Vi kan blandt andet sørge for, at I ikke:

  • har indberettet forkerte eller manglende feriepenge
  • har misset feriepenge særlige lønarter
  • har været uopmærksomme på konsekvenserne af den nye ferielov – især i forhold til indefrysningen.

Skal vi hjælpe jer – eller vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for jer? Så er du velkommen til at tage fat i BDO’s specialister.
 

Kontakt os

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.